Pernilles jul

Gæsteindlæg af Pernille Pedersen, 1965, www.karisa.dk

Husker min længsel efter at vi skulle stuves ind i bilen alle sammen (i mange år 3 piger og vores forældre, også kom også min lillebror) og kører den lange vej til Oure på fyn’s land, men Oure var for mig hjem. Hjem var hvor jeg blev elsket for den jeg var og hvor julen sådan rigtigt kom ind i hjerter og sind.
Turen derover var lang – men iiih når vi endelig ankom, farmor stod i døren og tog imod sammen med farfar, det var gerne d. 23. december. Vi unger fik en megakrammer, støvlerne af, jakken røg på gulvet vi styrtede ind i stuerne mens farmor eller mor råbte” jakkerne” – øvs ud igen, jakken op på knagen og ind igen i en vældig fart. Vi var heldige “alt var som altid – julemænd, nisser og engle var på deres pladser, og sikken her duftede af hjemmebag, risengrød og konfekt”.
Farmor fik en ekstra kram for det havde jeg brug for 😉
Vi fik et plastikkrus (tupperware) med hjemmelavet saft og et par småkager, efter den lange køretur, de voksen fik kaffe, så var det i dynerne oppe i værelset på loftet, hvor man ikke kunne rejse sig igen, når man først kom under den kæææmpe store hjemmelavede dyne, den var sååå tung, dejlig og velkendt.
Nu var det jul – nu var vi hvor vi skulle være.
Næste morgen vågede jeg ved en himmelsk duft, en duft der altid var hos farmor og farfar og kun der, men tilgengæld hver eneste morgen og kun for mig – farmor lavede øllebrød kun for min skyld, for hun vidste jeg elskede det og sikken jeg kunne komme ud af de tunge fjer og styrte ned af trapperne før alle andre var begyndt at vågne.
Så sad vi farmor, farfar og jeg og hyggede os i deres lille hyggelig køkken, de fik en kop kaffe (for de havde jo været op længe, de havde jo dyr der skulle passes ude i staldene), men en kop kaffe tog de sig altid tid til, mens jeg spise mig øllebrød, UUUUUhm lækkert.
Så gik jeg med farfar ud i staldene til dyrene og hjalp (eller hvad det nu hedder-ggg- for det gjorde jeg sikkert ikke) mens resten af familien vågnede.
Hen på formiddagen begndte vi så at skiftes til at gå i bad og til tider måtte vi lige holde en pause, for der var ikke mere varmt vand. Når så vi alle stod i vores fine kjoler og jakkesæt, tog vi alle i kirke, dvs. min mor gjorde ikke – hun blev hjemme hos anden, for det var jo et gaskomfur og alt kunne jo ske, den kunne man ikke bare køre fra. Anden kom ude fra farmor og farfar’s egen bestand der fik lov at gå og rode i alt, der fik serveret rester fra bordet/køkkenet i det hele taget og sikken and, dens lige findes ikke mere, desværre.
Når vi kom hjem, måtte vi se lidt fjernesyn og hvis vi var alt for spændte, som vi jo godt kunne være, tog farfar og far og gik en lang tur med os. Vi kunne desværre ikke spille spil eller lign. for det bordet i stuen var jo dækkent fint op og køkkenbordet var fyldt med alt muligt mad 😉
Når familien endelig satte sig til bordet, hvor farmor og farfar sad for hver sin bordende, faldt der en egen ro på os alle sammen, det var som om nu var det nu og man kunne ikke rumme mere.
Vi fik en vidunderlig and med alt hvad dertil hører, så fik vi ris alamande og sjovt nok, mens min farfar levede fik jeg altid mandlen, men aldrig siden! 😉
Mandelgaven var altid en købt marcipangris, som jeg da altid delte med de andre.
Så skulle der vaskes op – det gjorde alle dem der var store nok – dvs. i mange år løb vi unger jo bare forvildet rundt mens de voksne tog sig af den affære.
Se så kom det mest spændende øjeblik af dem alle..det overgik endda gaverne.
Farmor og farfar havde før vores ankomst eller måske om aftenen d. 23 pyntet det fine juletræ, som nu stod gemt bag døren ind til den anden stue, derinde var der plads til vi kunne danse omkring træet, så det var alletiders.
Vi børn og farmor og mor blev sendt ud i køkkenet, dobbeltsikring -gg- for der var 2 døre imellem -nu.
Vi var såå spændte, vi kunne næsten ikke snakke, vi fik helt ondt i maven….også råbte farfar, “så må i komme” – man flåede bare i det dørhåndtag og styrtede ind i stuen, bare for at få at vide at nu kunne man stå der og vente, vi vidste det jo, men hvert år, skulle man pine sig selv og tro man kunne rende lige ind til træet -ggg-. Min farfar og far stod på hver sin side af en dobbeltdør der førte ind til stuen hvor juletræet stod, når vi alle stod i stuen, skulle vi være stille også åbnede de døren ind til “wooooouw – hvor er det flot – neeeeej, hvor er det bare det flotteste vi nogensinde har set og det højeste – stjernen kan næsten ikke være der og hvor er der mange lys på, i år” Sikken en oplevelse det var – hvert år.
Vi ville så danse om juletræet til der næsten ikke var mere lys, først der ville vi få gaverne, som regel var der 2 – måske 3 til hver, men sikke gaver, dukken man drømte om og måske tøj til??
Jeg husker også at vi fik lov til at gå ud under trappen, i den fine gang, og tage kassen med konfekt, der skulle nemlig søde sager på bordet juleaften, så måtte vi , hvis vi var heldige tage hele 2 stykker. Ja, det var en vidunderlig jul, fordi den blev holdt hos og med dem jeg elskede så højt.
Idag holder jeg julen for min lille familie, min farmor og farfar er desværre ikke mere, men jeg har alt hendes pynt til juletræet og jeg glæder mig hvert år til at tage det frem og bruge det, noget af det, vil jeg ikke bruge mere af angst for at det skal gå itu, men hendes juletræstæppe der helt sikkert er blevet brugt siden 1920…-30 erne det vil jeg altid bruge, det sjove er at vores juletræ dengang nok ikke var så stort for tæppet er kun 1m x 1m -ggggg-
Vi har endelig fundet en and der næsten står mål med farmor’s and – sikket held – så vi har vores faste leverandør 🙂
Vores jul ligner rigtig meget den fra da jeg var barn hos mine bedsteforældre, bortset fra at vi kun er 3 de 2 år og hvert 3. år, kommer så mine svigerforældre og holder jul med os. Jeg er viild med julen og har derfor en masse nisser og til jul spiser vi af et specielt jule-disneyporcelæns sæt. Vi har desværre ikke en ekstra stue til juletræet, men vi plejer at pynte det d.23, sommetider med hjælp fra vores knægt og sommetider vil han gerne overraskes – vi har dog siden han var lille haft den faste tradition at han måtte få en pakke d.24 om morgenen, nu er han 16 så måske han ikke vil de i år……..??? -gggg-
Vi har også den helt faste tradition at vi skal se disney’s juleshow – før er det simpelthen ikke rigtig jul -ggg-
Jeg laver maden helt som min farmor gjorde og sikken mundfuld 😉 Dog har vi indført at før vi spiser læser min mand juleevangeliet, det synes vi er meget hyggeligt. Det er fordi at pga. af min mands arbejde er det ikke altid vi kan nå at komme i kirke, så dette er så blevet vores faste tradition.
Her i familien spiller vi en del, så vi plejer at få et eller andet spil som vi så skal spille når alt er pakket ud og vi skal have en kop kaffe.
Da knægten var mindre brugte vi altid juleaften på at samle lego med ham og til tider, selvom han ikke får lego mere, kan vi godt finde på at sidde på gulvet allesammen d.25 – hele dagen – og hygge med lego.
d. 25 har her i familien altid været meget meget hellig – da skal vi intet – kun rende rundt i morgenkåbe/py og hygge evt. lege med lego – se disney og spille spil 😉

Julen er blevet meget anderledes efter mine vidunderlige bedsteforældre ikke er til mere, men vi holder den i deres ånd og føler næsten at de er her, når der danses om juletræ.

0 Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Kontakt os

Vi er ikke online lige nu, men bare send os en mail så vender vi tilbage asap.

Sending

©2021 JuleBlog.dk fra Online Advertising

Log in with your credentials

Forgot your details?