Den danske juls oprindelse
Ordret jul stammer fra den hedenske tids jöl. Dengang blev midtvinteren fjeret med enorme mændger af sul og mjød, disse fester blev ofte holdt i Januar og blev kaldet for jöl.
Da kristendommen kom til Danmark i vikingetiden (700 – 1050) blev den kristne jesusfejring og den hedenske jöl lagt sammen, hvilket blev til jul.
De første rigtige julefester i norden
De første julefester i norden stammer tilbage fra år 900, hvor den norske konge Harald Hårfager og hans søn Hakon den Gode angiveligt har påbudt Nordmændene at holde jul på samme tid som de kristne gjorde det.
Juleforberedelserne
I gamle dage startede juleforberedelserne i mange uger før juledagen. I forberedelserne lå arbejdet med bagning og ikke mindst brygning af juleøllen som blev lavet med stor omhu.
Udtrykket at have ”smagt juletønden” var et helt normalt udtryk for at være beruset.
Juledagen 24 December
De første timer af juledag blev typisk brugt på at gøre klar til aftenens fest, maden blev gjort klar, samtidig skulle der pyntes op i stuen. Bænkehynder blev spredt ud på gulvet hvorefter der blev strøet halm ud over hynderne, så nattens seng til alle husets beboer var klar. Dengang var det normalt at sove sådan julenat nogle familier sov der mere end blot én nat.
Det var også helt normalt at man røg onde ånder ud af huset ved hjælp af krudt og svovl eller lignende.
Når kirkeklokkerne ringede til solnedgang (også kaldet Mariklokken) gik julen ind og man stoppede dermed arbejdet.
Man gik typisk i dampbad, hvorefter man iførte sig, sine højtidsklæder, derefter samledes alle husets beboere i stuen, hvor man hilste på hinanden med samme julehilsen: ”Glædelig jul, helsen og sundhed og alt , hvad som kært er”
Julemaden
Julemaden i de gamle dage bestod af enten tørret fisk og sødgrød eller skinke med grønlangkål og grød.
De mest velhavende familier fik gerne Risengrød, Tærte eller æbleskiver til dessert. Lidt en anden menu end den julemad vi spiser i dag.
Julegaver
Julegaverne var på en måde som vi kender dem i dag, i de meget velhavende familier, kunne det være guldsmykker, hvorimod man i de mindre velhavende familier ofte fik nyttige gaver, som for det meste var tøj.
Juleaften
Efter uddelingen af julegaver, stod den typisk på jule godter i form af hjemmelavet konfekt, æbler og lignende.
Efter hyggen, var det ikke unormalt at man lagde sig til at sove.
Vil du opleve den gamle julestemning?
I den gamle by i Aarhus kan man rigtig opleve den gamle form for julehygge. Fra d. 19 November – d. 30 December kan du opleve den gode gamle julestemning, med juleudstillinger, arrangementer, butikker og markeds boder.
Når mørket falder på bliver der tændt op i gas lygterne, som giver den gamle by en hyggelig belysning.
Du kan læse mere om jul i den game by i Aarhus her: http://www.dengamleby.dk/jul/
10 Facts om vores traditioner i dag
Juletræet
Det første juletræ blev angiveligt tændt i 1808, på Godset Holsteinborg som befinder sig på syd Sjælland.
I København blev det første juletræ tændt i 1811, hvor en læge ved navn Martin Lehmann og hans kone tændte et juletræ inden døre ved 17.00 tiden, de mange nysgerrige københavnere kunne konstatere at Martin havde slæbt et grantræ ind i sin stue for at sætte tænde lys på hver en gren.
Martin var søn af en præst og kendte formentlig til juletræsskikken som var udbredt i f.eks. Tyskland, den vej igennem.
I dag er det mere normalt at have et juletræ end det er ikke at have et.
Dans om juletræet
Det at danse rundt om juletræet og synge julesange er en tradition der med garanti startede i 1847-1848 hvor Peter Fabers højt fra træets grønne top er fra.
Juletræet symbolisere liv, man danser omkring det for at fejre livet og feste for Kristus.
Gaverne
Traditionen omkring julegaver, går hele vejen tilbage til da man startede med at fejre jul, dengang bestod gaverne primært af små nyttige ting, eller julekager.
I dag har gaverne fået en anden betydning, da vi er blevet så rige at vi kan tillade os at købe og ønske os luksus ting, de fleste forventer nok også at få noget andet end en julekage eller hjemmestrikkede handske.
Ris á l’amande
Ris á l’amande er en dansk opfindelse som betyder noget så enkelt som ris med mandler.
Ris á l’amande stammer tilbage fra sidst 1800 tallet, hvor man forsøgte at lave en ret af importerede ris.
Førhen lavede man grød af byg, rug eller havre.
Kalenderlys
Virksomheden Asp-Holmblad begyndte at producere de første kalenderlys i 1942.
Men allerede tilbage i 1920’erne lavede folk deres egne kalenderlys ved at tegne streger med en vandtæt farve på lys i den størrelse man ønskede.
Adventskrans
Traditionen om at have en adventskrans begyndte tilbage i 1940, hvor det danske blad billedbladet, var på besøg hos Dronning Alexandrine, som kendte til adventskransen fra sit hjemland som var Tyskland.
Billedbladet havde fotografer med til artiklen om julehygge hos Dronning Alexandrine og derved fik danskerne indblik i traditionen omkring adventskransen.
Inden juleaften det år, havde rigtig mange danskere købt eller lavet en adventskrans.
Julefrokost
Julefrokosten er en dansk opfindelse som stammer tilbage fra besættelsestiden i starten af 1940’erne.
Idéen med firma julefrokosten, var at mødes lige før man gik af på juleferie, på tværs af faggrupper, for at få noget godt at spise og sige God Jul til hinanden.
Allerede efter 5-10 år, er firma og familie julefrokost blandt de faste jule traditioner i Danmark.
Kravlenissen
Kravlenissen er også en dansk opfindelse, som stammer tilbage fra 1947, hvor en dansk tegner ved navn Frederik Bramming, udgav nogle udklipsark med nisser på. Som han havde valgt at døbe ”kravlenisser”
Frederik Bramming’s kravlenisser er lette at genkende, da deres nissehuer ikke har nogen kvast og ingen af nisserne har tænder.
Marcipan
Den marcipan vi bruger til bl.a. at lave julekonfekt stammer oprindeligt fra Iran, helt tilbage til 600-tallet.
Marcipanen kom til Danmark i 1200-tallet og i 1800-tallet var marcipanen blevet en del af danskernes juletraditioner.
Marcipan består af malede mandler og sukker, marcipan smagen stammer fra bittermandler som udgør en lille mængde af de mandler der er i. Derudover kan der være tilsat en smule rosenvand.
Børn og gaver
Børnene har ikke altid givet deres forældre gaver, denne tradition begynder først sidst i 1800-tallet.
Her begyndte børnene at give deres forældre hjemmelavede gaver, ofte med hjælp fra deres ældre søskende, tjenestepige eller lærer og pædagoger.
I dag er det helt normalt at børn helt ned til vuggestue alderen, giver deres forældre og bedsteforældre gaver til juleaften. (selvfølgelig med hjælp fra pædagogerne)
Er du senior?
Hvordan var julen da du var barn? Kan du huske nogle sjove eller anderledes ting fra dengang? Skriv meget en kommentar herunder – husk at skrive i hvilket årstal du var barn.
Jeg er født på en mellemstor bondegård i Vestsjælland, hvor gårdsfruerne endnu gik rundt med julekurve til fattige nabokoner. En af de værste oplevelser var, når min moder iklædte mig matrostøj, vandkæmmede mit hår og og, med rene negle og nypussede sko, tog mig med ud til disse fattige koner med juleafladskurve. Det hen nemlig glemte i sin hjælpsomhed var at disse dejlige koner var mine bedste venner, hvor man kunne være i fred for søskende, tjenestefolk, forældre og andre voksne slavepiskere og stege søde æbler i kakkelovnen, samt lege med hjemmelavet legetøj kun de og jeg vidste jeg havde. En anden god oplevelse var at forsamingshuset arrangerede flere julefester med dans om juletræet, godteposer, masser af børn, sangleje, gode historier og andet storslået gøgl. I et sådant landsbyforsamlingshus kunne der godt være 4 – 5 juletræsfester arrangeret af alt fra indre mission, over husmandsforeningen til politiske partiers fester.
At være med til at slagte julegrisen, samt skylle tarme, tænde op i greewkedlen og koge blodpølser, var ligeledes en ganske god oplevelse, samtidigt med at vi fabrikerede flere meter medisterpølse af tolvfingertarmen, som vi iøvrigt også medvirkede til at rengøre for grisemøj. Ellers fulgte vi jo de fleste af julens trditioner, herunder kirkegang, men vi havde aldrig en adventskrans.
Jeg er født i 1957 og husker min barndoms jul fra jeg var 4 – 5 år gammel. Det var absolut sparsomt, jeg boede hos mine bedsteforældre, der kun havde deres folkepension.
Rå marzipan var enorm dyrt i forhold til indtægterne, så langt de fleste lavede “kunstig marzipan”, det var en opbagning der blev mættet med mel til det blev en smørbolle, når den var koldt blev den æltet med flourmelis og tilsat lidt mandelecens, der blev så tilsat frugtfarve og cacao efter behag. efter forarbejdning skulle det tørre noget tid på et fad og der efter i en skotøjsæske, en kagedåse var for tæt, “marzipanen” kunne mugne.
Det var noget klistret og sødt noget, men vi elskede det og guffede med velbehag.
Jeg glæder mig hvert år over at marzipan nu er “hver mands eje”.
Jeg husker tydeligt i starten af 50’erne når vi skulle have juletræ, så ventede min far til sidste øjeblik med køb af træ for så var det billigst.
Nogle år fik vi et bundt grangrene med hjem også til at sætte på de steder hvor der kunne mangle nogle grene. Jeg var rigtig sur på min far over at vi altid skulle vente til sidste øjeblik, nogle år tænkte jeg: I år når vi ikke at få noget træ. Min far grinte bare og sagde, joh! selvfølgelig får vi et juletræ, hvad vi også gjorde.