Julehistorie: Jul da lærkes Mormor var barn

Gæsteindlæg af Joan Møldrup – født 1957

Det er ca. 50 år siden jeg var barn. Hele December måned var dejlig, præcis som den er for jer børn nu. Mange ting var anderledes, der fandtes ikke chokoladekalender, men nogle man bare skulle åbne og så var der et lille billede under flappen. I dag er der mange børn der har en julesok, det havde jeg ikke, men jeg satte min hjemmesko i vindueskarmen hver aften, og så var der et lille stykke slik om morgenen. Men det var kun, hvis jeg havde været ”sød” for ellers lå der en koks. Vi havde ikke radiatorer, men en kakkelovn hvor man brændte koks for at holde varmen. Det var ikke sjovt at få en koks i sutskoen.

Jeg boede hos min mormor og morfar, det var der mange børn der gjorde dengang, fordi deres mor desværre ikke selv kunne passe dem. Min mormor og morfar havde ikke så mange penge, men julen var altid hyggelig alligevel. Min mormor købte 10 citronvand (sodavand), det skulle være nok både til juleaften og nytårsaften, der blev aldrig købt flere. Hun købte også en pose franske kartofler (chips), dem der var tilbage dagen efter juleaften måtte jeg få med ud og lege, det var jeg rigtig glad for, og delte dem med mine legekammerater.

Dengang var der ikke mange der havde råd til marcipan og konfekt, der blev lavet ”kunstig marcipan”, det var margarine, mel og florsukker. Vi syntes jo at det smagte godt, men jeg har nu ikke lyst til at spise det i dag.
Der blev også kogt klejner og andre slags småkager, jeg fik aldrig lov til at hjælpe, køkkenet var ikke ret stort og min mormor sagde altid: Ud herfra så du ikke går i vejen…der var ikke så meget plads til børn dengang.
Der var mange børn i den gade jeg boede i, og vi måtte aldrig lege sammen indenfor, vi måtte kun lege ude. Ofte sad vi stille på trappeopgangen og talte om jul, og at vi glædede os til at få sodavand
og chips, for det fik man kun til jul.

Den 23 December blev juletræet pyntet, det gjorde min mormor når jeg var faldet i søvn, det skulle være en overraskelse hvor flot det var. Det var altid flot, med små fugle, kugler, dannebrogsflag på snor og glimmer, og så var der noget der hed ”fehår”, som var noget hvidt stads man lagde på juletræet. Det kløede skrækkeligt under fødderne hvis man kom til at træde på det – jeg kunne bestemt ikke lide det. Mellem grenene blev der lagt ”knallerter”, som ofte var gemt fra året før. Min morfar og mig måtte trække i en engang imellem, og der var en lille seddel med et vers og en lille figur, som jeg var meget stolt af (det var Jesus barnet).

Selve juleaftens dag var jeg tidlig oppe, akkurat som børn er det i dag, men der var ikke tegnefilm eller andet tv man kunne fordrive tiden med (Jeg var 7 år da vi fik fjernsyn). Der gik nogle år før der kom julekalender udsendelser – det var Magnus Tagmus, en lille mus der kørte rundt i en tagrende i et lille tog.
Butikkerne havde åbent om formiddagen, og der blev det sidste handlet. Vi havde ingen køleskab, derfor var det svært at handle i forvejen, mælk og fløde kunne blive sur.
Om eftermiddagen var jeg ude og lege så tiden kunne gå.
Endelig skulle vi spise, Den fine jule dug havde min mormor selv broderet, og de ”fine” glas med den lille guldkant var sat på bordet. Vi fik flæskesteg med sprøde svær, medisterpølse, brune kartofler og rødkål. Til dessert fik ris a l’amande med lun kirsebærsovs, det var min livret, der var en mandel i og der var en mandelgave til den der var heldig at få mandlen. Det var som regel en marcipangris, det var store sager at få sådan en.
Når vi havde spist, skulle min mormor vaske op (der var ingen der havde opvaskemaskine), vandet blev varmet i en kedel, der var kun koldt vand i vandhanen, min morfar hjalp aldrig, det gjorde mændene ikke rigtig dengang, og jeg blev bedt om at blive i stuen(måtte jo ikke stå i vejen). Endelig skulle vi danse om juletræet, der var ikke meget plads, men vi kun fire (mormor, morfar, min moster og mig), så det gik fint.
Så kom slikskålen på bordet, og der var alt mulig slik og det kunstige marcipan, der var også en lille fin glasskål med klejner og småkager.
Når gaverne skulle deles ud sad jeg ofte under spisebordet, der var plads og det var min hule juleaften. Jeg fik nogle få gaver, 8 – 9 stykker vil jeg tro.
Den bedste gave var et lille fotoalbum med billeder fra jeg var en lille pige, det blev jeg utrolig glad for og jeg har det endnu. Min mormor strikkede også dukketøj, det blev jeg også meget glad for. Jeg har også fået puslespil og bøger nogen gange. Ellers var det mest strømper, sutsko og andre praktiske ting jeg fik, men det var også fint. Det gjaldt også for de andre børn i gaden.

Ja kære børn, det er hvad jeg kan huske fra min barndoms jul. Kan I alle sammen nu have en rigtig god december måned og en glædelig jul.

Kærlig hilsen Lærkes mormor.

Relaterede links:

• Skriv din egen juleartikel på JuleBlog.dk
• Julehistorier