Gæsteindlæg af Charlotte Iversen, født 1990
Da jeg var mindre, holdte jeg altid jul hos min farmor og farfar, sammen med min far.
Hele familien var samlet, min far, hans brødre, deres koner og børn, min farmor og farfar og min oldemor og oldefar.
Der starter som regel med noget god morgenmad, sammen med hele familien, hvor vi har noget julehygge,og de små leger. Efter noget god morgenmad er det tid til at slå mave, fjernsynet kører, de små sidder og ser juletegnefilm og venter på det bliver aften.
De kan ikke vente, for inden i stuen stod vores juletræ, flot pyntet, med alt mulig julepynt, en engel og en nattergal, på den ene gren.
De små spørger, hvor julegaverne er, for de ved ikke, at dem har julemanden ventet med at give farfar, så han kan gemme dem under juletræet.
Tiden gik som regel altid lidt langsommere til jul, men med oldefar og oldemor, var det aldrig kedeligt. Alfred (oldefar) var fuld med gode ideer, og havde mange gode historie at fortælle, som altid underholdte os, og de små. Oldemor (Anne) sørgede altid for de små sammen med mange af os lidt større, men hun glemte aldrig nogen.
Da klokken blev 12:00 var det middagstid, og her var det som regel også med alt, hvad hjertet kunne begærer, sild, varm leverpostej, simpelthen alt, hvad der hører til en julefrokost.
Efter middagen, gik vi en tur, dem samme tur som vi altid gjorde, ned til det, der engang, var farmor og farfars sommerhus, men det var hyggeligt. De små kastede som regel altid med sten, eller ville op på ryggen på en og sidde.
På turen hjem, blev børnene trætte, og de skulle have en lur. Nu kunne vi andre slappe lidt af, inden vi skulle i kirke som vi er der hvert eneste år.
Farmor blev nogle gange hjemme, da hun havde mere ro til at lave med selv, men nogle af konerne, blev hjemme og hjalp til.
De små blev hurtigt restløse i kirken, og der kunne man ikke rigtig bebrejde dem, da de jo ikke rigtig havde prøvet, at sidde så stille, så længe.
Det blev mørkere, og klokken blev 18:00 det sidste afsnit at julekalderen kommer, og vi ser med sammen med de små, men er til rådighed for farmor, hvis hun skal have hjælp.
Efter julekalderen er der mad, farmor har lavet flæskesteg og and, brune kartofler, rødkål og brun sovs. Det er lige til at gå til, og vi begynder at spise, men ikke for meget, da der også kommer ris a´la mande.
Det altid sjovt, at sidde en hel familie og kæmpe om mandel, og gemme dem for de andre, hvis man har den, for de spiser sig som regel mætte.
Jeg kan se farmor peger der hvor mandel er, når jeg får min potion, det er egentlig lidt snyd.. Alle vidste jeg havde den nu, men de blev overrasket, da de ser at også oldemor sidder med en halvdel, som hende og jeg deler mandelgaven..
Det er blevet sent, og vi er er prop mætte, vi sidde ude i køkkenet og spiller nogen spil, mens de små er hoppet ind i leget rummet, ja undtagen den mindste, han vil bare gerne snart have sine julegaver.
Men farmor og farfar er de eneste der er inde i stuen, farfar skal tænde lys på juletræet og lægge gaverne under træet, også må vi komme ind.
Vi starter alle sammen med at synge julesange mens vi går rundt om juletræet, og til sidt synger vi dejlig er jorden. Inden der er nogen der får gaver, læser farfar et juleevangelium op.
Når vi åbner julegaver hos farmor og farfar, er der kun en der giver gaverne til de rette ejere, og de yngste starter, og til sidst de ældre, vi starter med at åbne en gave hver, så vi alle kan se, hvad vi får. De eneste der er undtaget er de små, da de ikke kan vente.
Ellers er det bare julehygge, med juleslik og farmors hjemmebagte julekager, og vi takker hinanden for julegaverne.
Sådan var min jul, da jeg var mindre.
