Gæsteindlæg af Kirsten Simonsen (født 1966)
Hos os var der ingen jul – mine forældre var med i en religiøs gruppe der fornægte alt der var godt, såsom jul og fødselsdag.
Jeg var ikke med til juleklip eller juleafslutning i skolen – alt der havde med jul at gøre var bandlyst. Men inden i mig selv havde jeg en længsel efter at synge – råbe julens budskab ud. Jeg mærkede den stemning der var hos mine skolekammerater, glæden og lyset i deres øjne. Det var som at stå og kigge ind af nogens vinduer. Det var uopnåeligt. Jeg listede forbi kirken og græd når jeg hørte julens sange, det gjorde så ondt at jeg ikke var en del af den glæde der udgik til jordens befolkning.
Idag har jeg det svært med julen, har svært ved at finde glæden i den. Men jeg har børn og de skal ikke igennem det samme som der skete i min familie, så vi går i kirke, synger julesange og har juletræ.
