Julemærkehjem

De fleste ved, hvad et julemærke er. Mange ved nok også, at det er med til at støtte børn, der mobbes og overvægtige børns ophold på et julemærkehjem, men baggrunden bag lanceringen af det første julemærke for mere end 100 år siden, kniber det nok lidt med – for nogle af os, i hvert fald.



Historien er ganske enkel:
I 1904 udkom det første julemærke, verdens første for øvrigt, og det var postekspedient Einar Holbøll, der fik den gode idé til mærket. Han mente, at der var brug for midler til de mange børn, der fik tuberkulose, og salget af julemærker muliggjorde opførelsen af det første julemærkehjem i 1911 – Julemærkesanatoriet i Kolding.

Der findes i dag 4 julemærkehjem, hvor ca. 700 piger og drenge mellem 6-14 år hvert år får mulighed for et ophold. Den største gruppe af de børn, der er på julemærkehjemmene, er overvægtige, og for mange af disse piger og drenge fylder den ensomhed og mobning, det lave selvværd og den mangel på venskaber, de oplever i deres hverdag, lige så meget som overvægten.

For at bryde denne onde cirkel, sørger man for i løbet af de 10 uger, som et ophold almindeligvis varer, at bibringe dem sunde vaner med hensyn til kost og motion. Når børnene mærker, at der sker en forandring med dem, får de troen på sig selv igen. De fleste forlader julemærket med mod på livet og med de nødvendige redskaber i bagagen, der skal hjælpe dem til at tackle de udfordringer og problemer, de måtte støde på i hverdagen derhjemme.

At der er tale om en særdeles god sag viser tallene: Siden starten tilbage i 1904 har mere end 70.000 børn fået et ophold på et julemærkehjem.



0 Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Kontakt os

Vi er ikke online lige nu, men bare send os en mail så vender vi tilbage asap.

Sending

©2020 JuleBlog.dk fra Online Advertising

Log in with your credentials

Forgot your details?