Ordet Mistelten er af usikker oprindelse. Det kan være relateret til det tyske ord Mist, et andet ord for gødning, men i oldengelsk bliver mistel også anvendt for basilikum.
For mange af os står misteltenen nok som et lidt romantisk islæt i julemåneden.
Hvad enten man håber på rigtigt mange kys i julen, eller man udelukkende bruger misteltenen som en af julens mange dekorationer, så er der ingen tvivl om, at den er blevet en fast bestanddel af mange danskeres jul.
Traditionen med at hænge en kvist mistelten op til jul og lade den virke til Hellig Trekonger er hentet i USA og Storbritannien i slutningen af 1800-tallet. Skulle man som kvinde befinde sig under misteltenen, når en mand kom forbi, kunne denne, uden at blive anklaget for ”sexchikane” eller risikere en lussing, kysse kvinden.
Men traditionen, skikken eller ritualet om man vil, går endnu længere tilbage, både til nordisk mytologi og kelterne.
I den nordiske mytologi fortælles der om den gode Balder, der blev slået ihjel af en pil af mistelten. Mange forskere hævder dog, at dette sagn slet ikke stammer fra den nordiske gudelære, da mistelten ikke var almindelig i Danmark på det tidspunkt, nemlig i vikingetiden. Der skulle være i stedet for være tale om et sagn fra Irland, som var kommet til Island og dér være blevet skrevet ned.
Misteltenen er gennem århundreder blevet anset om en hellig plante, og tilbage i romertiden i Gallien fortæller Cæsar, at druiderne brugte misteltenen både som lægemiddel og som tryllemiddel.
Er man mistelten-fan, kan den fås i så at sige alle blomsterforretninger og supermarkeder i julemåneden, ligesom der findes både plastik- og metaludgaver, som kan tages frem hver jul, så man altid er 100 % sikker på at være klar til at få sit julekys – eller måske endda flere.
Eksterne henvisninger
http://da.wikipedia.org/wiki/Almindelig_Mistelten
|
|
