Gæsteindlæg af Helle Johansen
Gaver hører julen til – i hvert fald når man er barn. Mindes en jul for mange år siden, hvor ønsker om tøj i hvert fald ikke var på ønskesedlen. Der var julestemning i huset – træet var pyntet og der duftede rigtigt af jul. Slikskålen var på bordet – slik var ikke noget der ellers var meget af. Det var sjældent, vi fik slik. Men dagene op til jul var min far og jeg altid ude og købe slik. Den dag var der overhovedet ingen begrænsning på, hvad der måtte fåes. Jeg kunne bare fylde i vognen. Det var et helt eldorado. “Skal vi ikke have mere” sagde min far og der kom mere i vognen.
Samme dag skulle der købes julegave til min mor. Vi kørte i Matas – der skulle købes en æske med parfume osv. Vi kiggede og kiggede og duftede. Den dag var far jo ikke fedtet, så det blev en meget fin og dyr æske. Ekspidienten pakkede den fint ind og så skulle der betales. Tegnebogen op igen, men nu var der ikke fkere penge. Det var bare SÅ pinligt. Der stod vi i en kø så lang af mennesker der skulle købe de sidste gaver og havde ikke penge til at betale. Flov – ja helt rød i hovedet gemte jeg mig bag nogle hylder. Far tog det roligt – fik lagt gaven til side og ville køre i banken ( det var jo før dankortets tid ). Men inden han skulle ind efter gaver i Matas, insisterede jeg kraftigt på at komme hjem. Jeg ville bestemt ikke med ind og betale for gaven. Så jeg blev kørt hjem og far kørte igen.
Mor havde jo travlt i køkkenet så der var ro til at mærke og studere endnu en gang på gaverne under træet. Der var specielt EN gave, der havde min store interesse. Den var godt nok blød, men havde nogle meget hårde små steder. Jeg mærkede og flyttede lidt på båndet og pludselig var gaven åbnet. Ak – først i Matas uden penge, så derefter at give efter for nysgerrigheden, bare for at se, at det var en skjorte med fugle på – det hårde jeg kunne mærke, var knapperne. Skuffet som jeg var prøvede jeg at pakke den ind igen så godt som muligt, men det var jo ikke til at gøre uden det kunne ses. Så jeg gemte gaven under alle de andre gaver under træet.
Da anden var spist og der endelig skulle pakkes gaver op, fik jeg den gave sammen med en anden hen til mig i håb om at der ingen der opdagede det. Jeg prøvede at spille overrasket og glad over den gyselige skjorte med fugle på, men det var meget svært. Godt der så var den allerbedste slikskål i miles omkreds at gå ombord i.
Glædelig jul til alle og et par gode råd; husk penge inden du går i Matas og skab nogle traditioner med dine børn som er anderledes end hverdagen og så til sidst køb ikke en skjorte med fugle på til en lille pige der absolut ikke ønsker sig det… smiler…
