Luciadag – Sankta Lucia

Luciadag fejres d.13 december, og skikken med Lucia-optog stammer fra 1928, hvor en svensk avis kårede Stockholms Lucia.

Historien om Sankta Lucia begynder dog helt tilbage i år 283 på Sicilien, hvor Lucia blev født ind i en meget rig familie.

Fantastisk smuk Lucia sang fra Sverige

Lucias liv

Udsigterne for Lucias liv var lyse pga. familiens status, men Lucias liv tog en drejning, da hun blev omvendt til kristendommen. Sicilien var på daværende tidspunkt en del af Romerriget, hvor man tilbad de gamle romerske guder og hvor kristne blev forfulgt og dræbt. Det var først i 313, altså 30 år senere, at Kristendommen blev indført som statsreligion i området, da kejseren Konstantin den Store blev omvendt.

I årene før omvendelsen til kristendommen blev den romerske kejser anset som en slags gud, og det var pålagt indbyggerne i Romerriget at ofre til Kejseren. Det ville de kristne imidlertid ikke, da kristendommen som bekendt er en monoteistisk religion med kun én Gud, og derfor blev de af Romerne betragtet som en fjende af Kejserdømmet og dermed som farlige.
De kristne levede derfor skjulte liv, bl.a. i katakomber under jorden, og blev man pågrebet som kristen fik man lov til at ofre til Kejseren, men nægtede man dette, blev man henrettet.

De mennesker der levede i katakomberne var helt og aldeles afhængige af hjælp fra menneskene der levede i samfundet ovenfor. Lucia var et af de mennesker der hjalp katakombernes beboere med at overleve.

Om natten sneg hun sig ud, og i ly af mørket bragte hun mad og vand og for at kunne se i mørket, havde hun bundet en krans om hovedet, hvori hun havde sat et lys. Lucia havde på dette tidspunkt endnu ikke bekendt sig til kristendommen, men da moderen bliver alvorligt syg beder Lucia for moderens liv på den hellige Agathes grav og lover, at hvis moderen bliver rask, vil hun vie sit liv til kristendommen og leve i kyskhed resten af sit liv. Moderen bliver på mirakuløs vis rask, og nu begynder problemerne for alvor for Lucia.

Som en del af den velhavende familie er hun lovet væk til en velhavende ikke-kristen romersk mand, og da tiden for brylluppet oprinder, afstår Lucia sig fra at lade sig vie til manden. Den forsmåede mand tager hævn ved at angive hende til de romerske soldater, og da Lucia nægter at ofre til Kejseren, bliver hun i stedet for at blive dømt til døden, sendt til et bordel.

Der sker dog det mirakuløse, at da hun bliver hentet for at blive bragt til bordellet, kan mændene ikke flytte hende. Hun bliver herefter udsat for tortur og siden dømt til døden ved brænding på bålet. Igen sker der det mirakuløse, at da hun står på bålet, vil flammerne ikke æde hende og i frustration over den manglende succes med henrettelsen, gør dommeren kort proces og stikker sit sværd i hende. Lucia dør den 13. december 304.

Lucias død

Lucia bliver begravet i sin hjemby, Siracusa. Blandt de få kvindelige helgener, som den katolske kirke på den tid fejrede, står Lucia opført. Hendes festdag ligger på hendes dødsdag den 13. december, og da hendes navn betyder lys, forbindes Lucia ikke bare med lys og glæde men er blevet skytshelgen for blinde og mennesker med øjensygdomme. I den forbindelse afbilledes hun ofte med en lille skål, hvori der ligger 2 øjne.