Julen er traditionernes tid. Vi fejrer Jesus, synger julesalmer og sætter en stjerne i toppen af træet. Men hvor kom nisserne lige fra? Og julemanden, som efterhånden er blevet det helt store symbol på julen, særligt for børn? Og juletræet?
I denne artikel kan du læse om de forskellige traditioner fra den hedenske og den kristne Jul.
Har du bagefter stadig tvivl om en tradition, så skriv det i en kommentar, og så vil vi give dig svaret så hurtigt som muligt.
Jul – en højtid
Ordet jul stammer fra det hedenske ord Jòl, der var navnet på midvinterfesten. Midvinterfesten var en begivenhed til fejring af, at det nu gik mod lysere tider, og den blev fejret både i Skandinavien og resten af Europa.
Det var først da Kejser Konstantin den Store i 313 legaliserede kristendommen at julen langsomt gik over til at handle om Jesus. I England hed julen Yule før denne tid, men med kristendommens udbredelse i Europa skiftede højtiden efterhånden navn til Christ-Mas, som betyder Krist-messe.
I Danmark forsøgte kirkens overhoveder også at ændre højtidens navn, men tiden har ikke været rigtig for det slog aldrig igennem, og i dag hedder det stadig jul. Så navnet på højtiden er mere hedensk end den er kristen.
Datoen – 24. december eller d. 25. december.
Der er reelt ingen der ved præcis, hvornår Jesus er født. Man ved, at det er på et tidspunkt, hvor der på himlen over Mellemøsten har været en meget lysende stjerne, og astronomer har uden tvivl kunne fastsætte et ca. tidspunkt.
Men selve datoen, d. 25. december, som er den dag hvor Jesus fejres i resten af den kristen verden, er fastsat af Kejser Konstantin den Store. Han valgte at ligge fejringen af Jesu’ fødsel tæt op af to andre højtider, der blev fejret i det daværende Romerrige.
Romerriget var før kristendommens indførelse et polyteistisk samfund, hvor befolkningen troede på flere og forskellige guder, og flere af disse trosretninger fejrede solhverv sidst i december. For at gøre overgangen til kristendommen mere jævn, valgte Kejseren at lægge fejringen af Jesu fødsel på samme tid, nemlig d. 25. december.
Den 25. december er også juledag for os i Danmark, men at vi fejrer det d. 24. om aftenen skyldes en gammel forståelse af døgnets forløb. Den gang startede den nye dag, når solen gik ned. Derfor startede d. 25. december allerede d. 24. om aftenen.
Julemanden
Man kan godt diskutere Julemandens tilhørsforhold, og man kan med rette argumentere for at han er både er en del af den hedenske og den kristne jul, men når alt kommer til alt er han en kristen skikkelse der hører julen til.
Historien om julemanden stammer fra historien om den tyrkiske biskop Nikolaus, der var søn af meget velhavende forældre, og yndede at dele ud af sin rigdom ved at hjælpe dårligere stillede. Historien fortæller bl.a. at han boede ved siden af en fattig familie med tre giftefærdige døtre. Da familien igen penge havde til at betale medgiften, var der ingen der ville giftes med piger, og familien var nødt til at sælge dem til prostitution. Dette ville Nikolaus ikke høre tale om, og i al hemmelighed skænkede han familien pengene til medgiften og reddede dermed pigerne.
Sankt Nikolaus blev fra det 6. århundrede fejret i den kristne verden og hans dødsdag fejres d. 6. december. Faktisk er han den person i kristendommens historie, der, næst efter Maria, har lagt navn til flest kirker. Mange steder fejres han ved at give små anonyme gaver til børn d. 6. december.
Den julemand vi kender bedst, er den amerikanske version, Santa Claus. Sankt Nikolaus har meget stor betydning i Holland, hvor fejringen af ham er på linje med fejringen af selve julen. Da de hollandske emmigranter i slutningen af det 17. århundrede slog sig ned i New Amsterdam havde de med sig historien om Sankt Nikolaus, som på hollandsk hed Sinterklaas – deraf navnet Santa Claus.
At det skulle være Coca Cola, der har skabt det billede af julemanden vi kender, er blot en skrøne. Den reklame for læskedrikken der portrætterede Santa Claus i sin rød/hvide dragt, er fra 1931, men der findes billeder af Sinterklaas i den samme klædedragt fra før 1931.
Nisser
Der går rigtigt mange historier om nisser og de er ligesom julemanden næsten blevet mere synonym med julen end Jesus.
Men i virkeligheden har nisserne slet ikke noget med julen at gøre. Idéen om nisser stammer tilbage fra tiden før kristendommen, hvor man troede på flere guder.
I Norden, særligt i Sverige, troede man, at hvert hus havde sin egen lille husgud, som kaldtes en tomte. På gårdene begyndte man at kalde disse husguder for Gårdbo’er og efterhånden navngav man dem Niels og deraf Nis. Nis Gårdbo var som udgangspunkt et hyggeligt væsen, der passede på gårdens beboere, særligt hestene. Så længe man var god ved nissen og behandlede ham godt, ved bl.a. at sætte en skål grød op til ham på høloftet, så tog han sig godt af alle, dog med undtagelse af hunden. Men glemte man at tilgodese ham, kunne han finde på at forlade gården og rejse afsted med al lykken.
At nissen har knyttet sig til julen, har nok i virkeligheden mest med risengrøden at gøre. Risengrød var i mange år en luksusspise, da ris var en importvare. Derfor spiste man kun risengrød til helt særlige lejligheder, såsom julen. Og så skulle man selvfølgelig også give det gode til husnissen, og man satte risengrød på loftet for at holde ham i godt lune.
Der er også nogen der mener, at julenissen blev opfundet i 1836, da den danske maler Constantin Hansen holdt dansk jul for borgerskabet i Rom. Her havde han pyntet med billeder af nisser, der var klædt på til jul. Denne ide slog igennem hos borgerskabet, og ideen om julenisser var hermed født. Så julenisserne har, i modsætning til julemanden, ingen forbindelse overhovedet til den kristne jul, selvom ideen om en nisse stammer fra tidligere tiders husguder.
Nisser er dæmoner?
Landskendt indslag med præsten fra Løkken:
Julemaden
Julen er en fest, og fester har fra tidernes morgen været forbundet med god julemad. Ved midvinterfesterne fejrede man lysets komme med masser af mjød og sul – hvilket jo ikke adskiller sig synderligt fra nutidens juleøl og særdeles fedtholdige mad. Oprindeligt spiste man gris, fordi man traditionen tro skulle slagte en gris til jul, nemlig den gris man havde gået og fedet på året igennem. Men da Peters jul udkom i 1866 blev man præsenteret for idéen med at spise gås, og i dag er det de færreste der kun spiser flæskesteg.
Ris a la mande er på trods af det franske navn pæredansk. I Frankrig kender man slet ikke retten. Dette er sammen med risengrøden den traditionelle dessert juleaften. Risengrød var oprindeligt en luksusspise, som man kun fik til jul. Det er ikke lykkedes at finde kilder der forklarer, hvem der fandt på at vende flødeskum, vanilje og mandler i grøden, men iflg. Arla opstod idéen blandt borgerskabet et sted i 1900-tallet.
Den traditionelle julemad har ingen religiøs betydning, men alle fester, også de religiøse, er altid blevet fejret med mad, så her står det lige mellem den kristne og den hedenske jul.
Juletræet
Her vinder den hedenske jul igen. Denne tradition stammer fra 1800-tallets Tyskland hvor håndværkerlaug opsatte pyntede træer til deres julefester. Traditionen er siden hen bragt til Danmark af tyske tilflyttere og det første juletræ blev tændt i København kl. 17.00 juleaften på Ny Kongensgade 211 i år 1811.
