Julepynt 2012

Julepynt er hvert eneste år en stor ting i de fleste hjem. Børn og voksne glæder sig til at hente pynten frem fra skabe og skuffer. De fleste har helt specielle ting i deres gemmer måske arvestykker eller ting, man har haft fra barnsben.

Alligevel skal der næsten hvert år nye ting til, hvert år har ligesom modetøj sin farve, som kan skifte år for år. Nogle år skal stearinlys, bånd og nisser være lilla, og andre år går man tilbage til det røde og hvide. Julepynten kan også være overvejende sølv eller guld.

Hjemmegjort julepynt er både sjovt at lave og at gemme fra år til år, mange minder vælder frem, når man sætter pynten på juletræet måske tyve år senere.

Det kan dog være mere end svært at få tiden til at slå til i vor travle tid, så ofte kommer det hjemmelavede pynt fra børnenes kreative timer i skoler, børnehaver og fritidshjem. Ofte bliver julepynten solgt og pengene går til lejrtur for ungerne.

Mange, mange mennesker sidder året rundt og strikker, hækler og syr nisser og andre flotte ting, som bliver solgt på julemarkeder landet over. Her kan man nemt være heldig og finde fantastisk flotte og unikke ting lige fra adventskranse til dørpynt og smukke kranse med lys til indendørs og udendørs brug.

Populær julepynt i 2012 kan f.eks. være Maileg nisser, grise, mus osv. eller Noelly nisser som er et hit og er blevet et samlerobjekt gennem de sidste ti år.

Kranse med enebær og eukalyptus er også mere moderne end de traditionelle juledekorationer med overflod af gran, ler og kulørte bånd. I det hele taget er julen mere minimalistisk men absolut uden at blive usynlig.

At hænge glaskugler i forskellige farver og former op i samlede grupper enten i loftet eller i vinduet er også in lige nu. Et bloklys i en stor glasvase sammen med lidt kogler og en enkelt gren enebær eller lidt mos udgør en flot juledekoration.

Klassisk og et sikkert valg er Georg Jensens flotte ting, mange mennesker samler på lyseholdere til juletræet. Fra Rosendahl kan man købe serien ”Karen Blixens jul”, en fin og smuk serie af julepynt forgyldt eller forsølvet. For hver solgt stykke bliver der givet et beløb til Karen Blixen museum på Rungstedlund.

Traditionen med at pynte op til jul er beskrevet allerede fra først i 1800 tallet. Dengang var det kun juletræet og dets pynt, man havde at glæde sig over. Igennem alle disse 200 år har traditionen så udviklet sig til vores fantastisk dejlige juletid med masser af lys, bugnende butikker og overraskelser overalt, hvor vi komme frem. Selv lysene i vore haver kan vi lade stå til langt ind i januar, hvor vi langsomt begynder at få dagslyset tilbage.

3 Comments
  1. Livingbym 8 år ago

    Julen 2010 byder på et væld af ideer specielt back to basic eller som nærmere betegner det Less is more.

    Kig forbi vores site og se nogle basic ideer til netop Julen 2010.

    Livingbym.com ønsker en glædelig jul 2010

  2. Speciel Julepynt 8 år ago

    Speciel og anderledes julepynt. http://somo-art.dk

  3. Michael Lassen Bruns 7 år ago

    Oplev mundblæste og hånddekorerede glaspynt af høj kvalitet – inspireret af både bedstemors antikke julepynt, de nordiske traditioner og Fabergé æg. BRINK NORDIC holder til i Tisvildeleje og i TIVOLI.

    Læs mere på http://www.facebook.com/BrinkNordic

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Kontakt os

Vi er ikke online lige nu, men bare send os en mail så vender vi tilbage asap.

Sending

©2018 JuleBlog.dk fra Online Advertising

Log in with your credentials

Forgot your details?