Juletræets historie

Juletræets historie i Danmark strækker sig kun over 200 år, men i Tyskland går traditionen tilbage til 1500-tallet, hvor håndværkerlaug stillede et træ op i laugssalen. Her stod det til Hellig Trekonger, hvor børnene fik lov til at spise pynten, i form af småkager.

Juletræ i Danmark

Det var først i starten af 1900-tallet at juletræet gjorde sit indtog i Danmark. Det siges, at det første træ i Danmark stod på et godt på Sydsjælland, Holsteinsborg, i 1808, men historien melder ikke mere end det.

Men 3 år senere, i 1811 blev det første juletræ tændt i København, nærmere bestemt hos den unge læge Martin Lehmann, dennes kone Frederikke og deres lille søn, Orla, på knap 1½ år.

Det vakte nogen undren, da forbipasserende på Ny Kongensgade 211 så det store træ blive hevet ind i huset, og juleaften kl. 17, da træet blev tændt, stod der en hel forsamling af nysgerrige på gaden udenfor huset. Det havde man aldrig set før.

Den unge læge kom ud af en tysk familie fra Holsten, hvor juletræet havde været en del af traditionen i lang tid. Hjemmet på Ny Kongensgade blev holdt tysk, men på trods af dette var huset ofte besøgt af prominente danske personligheder som H. C. Ørsted og Adam Oehlenschläger.

Husets lille søn, Orla, der siden blev den ældste i en søskendeflok på 9, havde ikke det samme forhold til sine tyske rødder som sin far.
Orla voksede op og blev en overordentlig klog ung mand, der efter endt eksamen fra Borgerdydskolen dannede litteraturstudiegruppe med den unge digter H. C. Andersen. Orla valgte dog siden jurastudiet ved Københavns Universitet og involverede sig snart i kampen om Danmarks nationalitet.

Begrebet ”Danmark til Ejderen” stammer fra Orla Lehmann. Det var også Orla Lehmann der startede Martsrevolutionen i Danmark, og det var efter et brev fra Lehmann og det berømte folketog til Christiansborg, hvor mere end 10.000 mennesker deltog, at Kong Frederik d. 7 valgte at stige af tronen og ophæve enevælden.

Mens alt dette stod på, gik det dog langsomt med indførelsen af traditionen med juletræet. Det var kun noget de bedstestillede Københavnere gjorde. Senere begyndte præster og lærere i provinsen at gøre skikken efter, da de ikke ønskede at stå tilbage for borgerskabet i Hovedstaden. Det var dog stadig så nyt, at da det første juletræ tændtes i Kolding, hos Lærer Jurgensen i 1822, vrimlede folk til boligen, da de troede der var brand.

Ikke populært hos alle

Det var dog ikke alle der var vilde med idéen om juletræer, og selveste N.F.S. Grundtvig stillede sig i spidsen i ”modstandskampen”. Han var af den mening, at traditionen med juletræet var et skridt væk fra den kristne Jul.
I tidsskriftet Dannevirke skrev han i 1817, at træet burde med rod oprykkes.

Han måtte dog efterhånden give efter, da juletræet begyndte at snige sig ind hos hans venner og kolleger, bl.a. B. S. Ingemann, der allerede i 1815 havde forelsket sig i et juletræ hos sin forlovede. Grundtvig forklarede sit holdningsskift med, at træet var sendt fra Gud og derfor acceptabelt.

Traditionen med juletræerne var først rigtigt accepteret i alle samfundets lag i tiden omkring 1. Verdenskrig. Ironisk nok var det på dette tidspunkt nærmest umuligt at skaffe et træ pga. krigen, og der gik derfor næsten sport i at lave et juletræsalternativ, enten af grene, kosteskafter eller grønkålsstokke. Herefter begyndte også traditionen med juletræsfester, hvor man i fællesskab tændte lysene for at markere julens komme.