Når man sætter en Shrek-film på afspilleren, er man næsten med 100 % garanti sikker på at blive godt underholdt. Sådan forholder det sig også med Shrek – Shreklig Jul, den første julefilm i serien, som stammer fra 2007, og som er et oplagt emne til at blive hele familien yndlingsjulefilm.
Handling
Som Shrek-fan er man klar over, at der kan ske næsten hvad som helst i filmene, og det kan man godt forberede sig på også i denne film. Ligesom så mange gange før, er det dog ikke Shrek selv, der skaber det værste rod, men hans gode venner: Æsel, Den Bestøvlede kat, Honningkagemanden og de mange andre til tider irriterende, men i bund og grund, charmerende figurer.
Ved starten af filmen har Shrek svært ved at finde frem til den perfekte julestemning, for ”trolde holder ikke jul”. Han vil meget hellere nyde et dejligt mudderbad, men Fiona har en helt anden mening. De er nu en familie, og der skal holdes jul med alt, hvad der hører sig til. Shrek må bide i det sure æble og komme i sving, så han kan give sin elskede Fiona og børnene en helt fantastisk jul. Det forudsætter dog, at nogen træder i karakter, og det er som sædvanligt, Æslet.
Efter at have været på et lynkursus i juletraditioner har Shrek efterhånden ved at have styr på juleplanlægningen, da ”vennerne” dukker op. Og så er der som altid dømt KAOS!