Min jul 2009

Gæsteindlæg af Helle Sørensen

Glæder mig ekstra meget til Jul i år, hvor nye traditioner blandes med gamle.

Vi bor i Reykjavik, men skal til Danmark og holde Jul i år. Dette er vores datters første Jul i DK og jeg ved at familien (bedstemor og -far, mostre, onkel og kusine) glæder sig lige så meget som os. Som noget nyt skal vi mødes i København d. 22, hvor vi skal i Tivoli og opleve den specielle Julestemning. Derefter tager vi alle toget til Jylland sammen, Det bliver SÅ hyggeligt.
D. 23. pakkes gaverne ind og der spises hjemmelavet konfekt og hygges. D. 24. tager vi ud i skoven og fælder Juletræet (bedstemor, -far, min kæreste, vores datter på næsten 2 og jeg).

Vores familie har hentet Juletræ i den samme skov siden 1979 hos den samme rare gamle mand, der nu er omkring de 80 og som holder på, at det ikke bliver Jul, før vi har været der.
Min far leder, som altid, efter et slankt og luftigt træ, mens jeg leder efter et tæt, stort træ, Sådan starter vi hvert år, men vi ender altid med at blive enige om det smukkeste træ i skoven 🙂

Den 24. pyntes træet mens der kigges på Juleshowet fra Disney. Så spiser vi min mors gode mad, synger og danser om træet,pakker gaver ud og spiser konfekt og rigtig julehygger. Med til historien hører også at dette sandsynligvis bliver den sidste Jul i mit barndomshjem, da mine forældre taler om at flytte og vi holder næste Jul hos min kærestes familie her på Island. Så denne Jul bliver ganske speciel.

0 Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Kontakt os

Vi er ikke online lige nu, men bare send os en mail så vender vi tilbage asap.

Sending

©2020 JuleBlog.dk fra Online Advertising

Log in with your credentials

Forgot your details?