Juletræet med sin pynt – Tekst

Viden om julesange:
“Juletræet med sin pynt” er den første sang på Juleblog’s top 10. En salme handler nemlig om Gud eller har tilknytning til Gud, og det har denne sang ikke. Den er derimod en hyldest til juletræet.

Sangen er skrevet i 1939 af Mogens Lorentzen. Det var først omkring dette tidspunkt, at juletræet blev hvermandseje. Historien om juletræet i Danmark går dog helt tilbage til 1811, hvor en ung læge, Martin Lehmann, der var søn af en præst fra Holsten, slæbte et grantræ inden for i huset på Ny Kongensgade 211 i København. Sceneriet tiltrak megen opmærksomhed fra de omkringboende, og da lyset på træet tændtes kl. 17.00 juleaften havde der da også samlet sig en gruppe af nysgerrige på gaden udenfor.

Udover en historie om et juletræ på et gods på Sydsjælland 3 år forinden, var der ingen der rigtigt kendte til denne tyske tradition, og mon ikke det har været den unge læges holstenske aner der har haft indflydelse på juletræets indtog i det Københavnske hjem.

På det tidspunkt var der i huset kun ét barn, nemlig den 1½ år gamle søn, Orla. Orla var en ualmindelig smuk dreng som voksede op til at blive ligeså ualmindeligt klog. Han læste på universitetet og i sin fritid studerede han litteratur og læste Shakespeare sammen med sin ven H. C. Andersen. Orla blev politisk engageret og på trods af hjemmets tysksindethed brændte kærligheden til Danmark i lys lue. Orla drømte om et fælles skandinavien og fremlagde et forslag om en ny Kalmarunion. Ligeledes brændte Orla Lehmann for ophævelse af enevælden.

Det var Orla, der på vegne af Københavns Borgerrepræsentation, udformede en henvendelse til kongen om en fri forfatning, en henvendelse, der udløste enevældens fald d. 22. marts 1848. Orla fik to dage efter en ministerpost i Danmarks første regering, Martsministeriet, og var året efter med til at redigere udkastet til Junigrundloven, som vi fejrer hvert år d. 5. juni.

Du er velkommen til at kommentere: