Ideer til en sjov julefrokost

Her får du forslag til sjove julefrokostaktiviteter

Julen er tiden hvor vi er sammen. Det er vi selvfølgelig også resten af året, men i juletiden er vi det på en anden måde. Der hygger vi. Og når der er julefrokost hygger vi endnu mere, og reglerne for, hvordan vi er sammen flyder lidt mere ud. Her kan vi være sammen på en anden måde, og det er ligesom tilladt at afvige lidt fra sit daglige jeg, for man kan altid undskylde det med, at man liiige fik en snaps for meget.

En julefrokost er sjov og hyggelig i sig selv, og man kan sagtens tilbringe hele dagen bænket omkring bordet, og de eneste gange man rører sig er når man rækker ud efter fadene, går på toilettet eller jagter pakker i pakkeleg.

Her får du nogle gode forslag til, hvad i ellers kan lave til julefrokosten – både den derhjemme og den med firmaet:

  • Pakkeleg er selvfølgelig en klassiker som man næsten ikke kan undvære. En sjov variant af spillet kan være, at man kun må give noget hjemmelavet.
  • Gæt en gæst. Denne leg er bedst i et selskab, hvor man ikke kender hinanden så indgående, fx på arbejdspladsen. Alle får et par dage før julefrokosten udleveret en kuvert og et stykke papir. Her skriver man noget om én selv, som ikkesærligt mange ved. Det sjoveste er selvfølgelig hvis det er noget skægt, spændende eller pinligt. Udover fortællingen skal også gerne være tre små ledetråde, der kan give en lille hint om hvem det kan være. Sedlen kommes i kuverten, som lukkes og afleveres sammen med en lille ting der skal være præmie, når man kommer til festen (eller samles ind inden) På dagen læses sedlerne op i løbet af festen, og den der gætter personen får en lille præmie.
  • Dette er en videreudvikling af julefrokostlegen i kopirummet. Alle kvinderne til festen tager en kopi af deres hånd (eller BH, hvis man er lidt frisk) og så skal mændene gætte ejerkvinden. Omvendt kan mændene gøre de samme, evt. bare med en finger eller en fod – eller måske et par underbukser.
  • Leg haletik. Det kræver selvfølgelig et større område, men det er en god måde at få noget motion på.
  • En anden god og virkelig sjov måde at få sig rørt på er at spille en omgang tunnelsynsfodbold. Selskabet deles ind i to hold og det ene hold får strikhuer eller kasketter på. Eller bare noget der skal sidde på hovedet som adskiller de to hold fra hinanden. Så skal man forinden have lavet et sæt ”briller” til hver spiller. Tag to plastickopper og klip bunden ud. Klips dem sammen med et lille stykke elastik i midten over næsen og et længere stykke elastik til at holde brillen fast på hovedet. Og så spiller man ellers fodbold. Det giver nogle helt andre udfordringer når man intet perifært syn har. Vær klar til at få latterkramper.

Relevante links:
Se årets julefrokost guide her http://www.juleblog.dk/god-julefrokost-1271.htm

0 Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Kontakt os

Vi er ikke online lige nu, men bare send os en mail så vender vi tilbage asap.

Sending

©2019 JuleBlog.dk fra Online Advertising

Log in with your credentials

Forgot your details?