Højt fra træets grønne top – Tekst

Viden om julesangen:
“
Højt fra træets grønne top” er skrevet af Peter Faber, der også har skrevet “Sikken voldsom trængsel og alarm”, og begge sange blev til i 1847.

Faber var ikke digter, selv om han havde drømt om at blive det. Han sagde senere, at han skrev, han digtede ikke. Hans produktion består mest af viser til festlige lejligheder og et par studenterkomedier. Men familien nød godt af hans talent, og utallige er hans sange til bryllupper, konfirmationer og andre højtidsdage.

Peter Faber blev i stedet for digter cand. polyt. fra den nyoprettede Polytekniske Læreanstalt (nu DTU, Danmarks Tekniske Universitet) og endte med at blive Danmarks første telegrafdirektør.
Han stod således for anlæggelsen af Danmarks første telegraflinje, der gik fra Helsingør via København og Fredericia til Hamborg. Linjen blev indviet i 1854. Denne linje spillede en stor rolle, da de danske tropper i slutningen af 1863 blev trukket tilbage fra Holsten og senere i Krigen 1864. Peter Faber opfattede selv denne del af sit arbejde som sin største bedrift, og han bestred posten som telegrafdirektør til sin død i 1877, da han var 67 år gammel. Samme år samlede sønnen William ved familie og venners hjælp nogle af Peter Fabers vers i udgivelsen ” Viser og Vers”.

”Højt fra træets grønne top” er egentlig også en lejlighedssang, der handler om julen i Fabers egen familie, en jul, der i mange år blev fejret i Peters forældres hjem på Gråbrødretorv, også efter hans mors død i 1831. Julen samlede hele familien i barndomshjemmet, hvor hans bror Niels Andreas og dennes kone Lise stod for styret, efter at Niels Andreas havde overtaget faderens blomstrende smedevirksomhed.

Sine, Peter, Anna, Henrik, Lotte og Hanne, der oprindelig også var en Anna, er alle børn af familien. De tre første er Niels Andreas´ børn, og når Anna kaldes ”min datter”, er det, måske fordi det siges, at Anna var Peter Fabers guddatter, måske er det rimtvang. At der oprindelig var to Anna´er i sangen, skyldes, at flere af børnene i familien var opkaldt efter deres bedstemor, der hed Anna Margrethe og var født Westphael.

Selv om Peter Faber senere i en note til den trykte tekst skrev, at Henrik er et opdigtet navn, er han sikkert en 10-årig nevø, søn af Magdalene Faber, g. Wilhelm. Men Henrik klarede sig ikke så godt i livet, så det kan være, at Peter Faber ikke rigtig ville være ham bekendt.

Lotte, hvis fulde navn var Charlotte Frederikke Kjær, er datter af Marianne Margrethe, endnu en søster til de to brødre Faber.

Den lille Sine, der juleaften i 1847 kun var 1½ år gammel, er opkaldt efter Peter Fabers Kone Frantzine Petrine f. Eiby, kaldet Sine, og det er lille Sines mor Lise, som står i køkkenet og skal havde den tunge pung.

Lise, der egentlig hed Elisabeth, var en søster til Peter Fabers kone.

Bedstefar er den ældste generation af Faber-familien og hed Rasmus Hjort Faber. Den gamle Faber var som nævnt smed, og det havde hans far og farfar været før ham på Fyn. De havde brugt Smed som efternavn, men nu skulle det være finere, så Rasmus Hjort antog det latinske navn Faber, der betyder håndværker.

Der er et barn mere med i sangen, men hans vers udelades ofte. Det er verset om Peter Faber og Sines lille søn ovennævnte William, der i 1847, var knap 1 år gammel. Han får at vide, at den fineste pynt på træet er det blanke guldpapir, og det må han gerne gnave på, men han skal være forsigtig, fordi det, der ligger indeni, er til hans amme.

Måske er verset udeladt, fordi nogle har syntes, at det ikke var passende at behandle pynten, der antagelig er stjernen på træet, på den måde, også fordi, der er lagt noget ind i stjernen (kunne det være penge?), men verset kan også være fjernet, fordi ammer længst er gået af brug.

Som voksen studerede William, eller Villiam, som han selv stavede navnet, først medicin, men droppede ud af studiet, måske fordi hans helbred ikke var godt, måske fordi han havde for travlt med at skrive viser og syngespil. Peter Faber sørgede så for, at han fik ansættelse i telegraftjenesten. Han døde kun 36 år gammel, men han nåede at få ”Sange for børn” med melodi af Emil Hornemann udgivet foruden flere skuespil, der var meget polulære i tiden.

Emil Hornemann, som først på året 1848 havde komponeret melodien til ”Den tapre Landsoldat ”, måske bedre kendt som ”Dengang jeg drog af sted”, skrev også melodien til ”Højt for træets grønne top”, da sangen med titlen ”Juletræet, Sang for Børn” blev udgivet til julen 1848.

Men i 1847 blev sangen sunget på en anden melodi. Prøv selv at synge den på melodien ”I en kælder sort som kul”. Denne melodi passer perfekt og er muligvis den oprindelige melodi til sangen. ”I en kælder..” er skrevet af William Høm langt senere på melodien, der blev brugt til P.A. Heibergs vise ”Laterna Magica”, udgivet anonymt i 1792 uden melodiangivelse.

Men måske brugte familien den gamle franske dansemelodi, som Bellmann benyttede til ”Supa klocken över tolv” fra 1791, men det kan kun blive gætværk. Peter Fabers oprindelige manuskript til ”Højt fra træets grønne top” kendes desværre ikke, ej heller melodiangivelsen.

Kilde: Artiklen er skrevet af Anna Marie Lebech-Sørensen, der har udgivet bogen ”Højt fra træets grønne top Peter Fabers jul” på Jelling Bogtrykkeris Forlag/ Forlaget Jelling

0 Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Kontakt os

Vi er ikke online lige nu, men bare send os en mail så vender vi tilbage asap.

Sending

©2020 JuleBlog.dk fra Online Advertising

Log in with your credentials

Forgot your details?