Hjemmelavede julegaver

Julegaver hører også med til julen. De behøver ikke købes i dyre domme, man kan sagtens lave dem selv. Det kan desuden være en hyggelig beskæftigelse i julemåneden. Mange børn vil kunne lave de følgende gaver selv – nogle kræver lidt hjælp fra en voksen.


Æsker
Små dekorerede æsker af alle slags er en god gave. Du kan købe spånæsker i mange hobbyforretninger, men mange andre æsker kan bruges, f.eks. gaveæsker eller tændstikæsker.

De kan så beklædes med papir eller stof, pyntes med perler, papirklip, filtklip, muslingeskaller, glansbilleder, julemærker, navn eller firmanavn – ja, der er masser af muligheder.

Spiselige gaver
Mange bliver glade for spiselige gaver. Man kan lave noget lækkert konfekt og lægge i en pæn hjemmelavet æske. Man kan også fylde et glas med småkager, eller lækker råsyltet marmelade.

Se alle juleopskrifter her

Glasmaling
Der skal bruges f.eks. rengjorte syltetøjsglas, drikkeglas, glaskander, pensler i forskellige tykkelser, mineralsk terpentin til at rense penslerne i og glasmaling.

Du kan male lige ud af hovedet eller du kan også lave en tegning først, skrive et navn eller ordet “Jul” på hvidt papir. Klip motivet ud og sæt det fast med tape på indersiden af glasset (så har du noget at male efter).
Lad hver farve tørre helt, før du begynder med næste. Husk at rense penslen, hver gang du skifter farve. Pas på ikke at tage på dét, du lige har malet. Stik for eksempel hånden ind i glasset i stedet for at holde om det.

Trylledej
De mindste kan godt finde ud af at lave forskellige figurer og gaver af trylledej – det er sjovt og hyggeligt.

Se mere om trylledej her

Kartoffeltryk
Du kan købe t-shirts, lommetørklæder eller skjorter, og lave din egen dekorative tryk på dem. Du skal bruge en stor kartoffel, gerne en bagekartoffel.

Se mere om kartoffeltryk her

Malede sten
Noget af det nemmeste er at male på strandsten. Stenene vaskes og tørres grundigt, og så males der på dem med vandfarve. Til sidst kan man give dem én til to gange klar lak.

Ideer: Mariehøner, ansigter, fodbolde, dyreansigter, solen, m.fl.

Relaterede artikler:

Årets julegave
Billige julegaver

0 Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Kontakt os

Vi er ikke online lige nu, men bare send os en mail så vender vi tilbage asap.

Sending

©2018 JuleBlog.dk fra Online Advertising

Log in with your credentials

Forgot your details?