Historien om julemanden

I hvert kristent land er der en anderledes fortælling om Julemanden, og hvor han kommer fra. Dog er alle enige om, at han er manden med det hvide skæg og det røde tøj, som deler julegaver ud til de artige børn den 24. december. Julemanden er en myte, men denne myte er baseret på en sand historie om Sankt Nikolaus.


Historien om julemanden

Sankt Nikolaus
Sankt Nikolaus var en tyrkisk biskop, som delte gaver ud til fattige og især børnene. Der er endda en historie, som fortæller, at han kastede penge ind ad vinduerne til de fattige omkring juletid. Efter sin død blev han gjort til helgen på grund af sine mange gode gerninger. Senere afskaffede protestanterne helgedyrkelsen, og Nikolaus blev istedet gjort til det internationale idol: Julemanden.

Historien bag vores julemand
Da myten om julemanden opstod i begyndelsen af 1900-tallet, var han vist i grønt og hvidt tøj. Den grønne farve skulle repræsenterer juletræet. Senere begyndte man at vise julemanden i rødt og hvidt tøj. Dette siges at være Coca-Cola firmaets værk, da de fremstillede ham i en reklame for Coca-Cola i 1931 bærende firmaets farver: rød og hvid. Man mener, at det var første gang, vores julemand blev vist i disse farver.

Hyggelig Pyrus-sang om julemanden:



Julemanden i dag
I dag er han kendt verden over, og har mange navne bl.a. Santa Claus, julenissen, Weihnachtsmann og selvfølgelig hans danske navn, julemanden. I alle lande er han kendt som manden med det store hvide skæg, den store mave, det røde og hvide tøj, det store brune bælte og selvfølgelig nissehuen. I Danmark går myten på, at julemanden kommer fra Grønland. Her har han en kæmpe fabrik med tusindvis af nissehjælpere, som arbejder året rundt på at lave gaver til børnene. Julemandens arbejde er at liste alle børn i kategorierne artig og uartig. De artige får gode gaver mens de uartige kun får små gaver hvis overhovedet nogen.

1 Comment
  1. Jt 10 år ago

    Danmarks største udvalg af julemandskostumer findes hos http://www.Fuglsang.biz som også har butik i København C hvor man både kan se nisse kostumer og miss Santa 🙂

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Kontakt os

Vi er ikke online lige nu, men bare send os en mail så vender vi tilbage asap.

Sending

©2020 JuleBlog.dk fra Online Advertising

Log in with your credentials

Forgot your details?