Hos os var der ingen jul – mine forældre var med i en religiøs gruppe der fornægte alt der var godt, såsom jul og fødselsdag.

Jeg var ikke med til juleklip eller juleafslutning i skolen – alt der havde med jul at gøre var bandlyst. Men inden i mig selv havde jeg en længsel efter at synge – råbe julens budskab ud. Jeg mærkede den stemning der var hos mine skolekammerater, glæden og lyset i deres øjne. Det var som at stå og kigge ind af nogens vinduer. Det var uopnåeligt. Jeg listede forbi kirken og græd når jeg hørte julens sange, det gjorde så ondt at jeg ikke var en del af den glæde der udgik til jordens befolkning.

Idag har jeg det svært med julen, har svært ved at finde glæden i den. Men jeg har børn og de skal ikke igennem det samme som der skete i min familie, så vi går i kirke, synger julesange og har juletræ.

Da jeg var mindre, holdte jeg altid jul hos min farmor og farfar, sammen med min far.

Hele familien var samlet, min far, hans brødre, deres koner og børn, min farmor og farfar og min oldemor og oldefar.

Der starter som regel med noget god morgenmad, sammen med hele familien, hvor vi har noget julehygge,og de små leger. Efter noget god morgenmad er det tid til at slå mave, fjernsynet kører, de små sidder og ser juletegnefilm og venter på det bliver aften.

De kan ikke vente, for inden i stuen stod vores juletræ, flot pyntet, med alt mulig julepynt, en engel og en nattergal, på den ene gren.
De små spørger, hvor julegaverne er, for de ved ikke, at dem har julemanden ventet med at give farfar, så han kan gemme dem under juletræet.

Tiden gik som regel altid lidt langsommere til jul, men med oldefar og oldemor, var det aldrig kedeligt. Alfred (oldefar) var fuld med gode ideer, og havde mange gode historie at fortælle, som altid underholdte os, og de små. Oldemor (Anne) sørgede altid for de små sammen med mange af os lidt større, men hun glemte aldrig nogen.

Da klokken blev 12:00 var det middagstid, og her var det som regel også med alt, hvad hjertet kunne begærer, sild, varm leverpostej, simpelthen alt, hvad der hører til en julefrokost.

Efter middagen, gik vi en tur, dem samme tur som vi altid gjorde, ned til det, der engang, var farmor og farfars sommerhus, men det var hyggeligt. De små kastede som regel altid med sten, eller ville op på ryggen på en og sidde.

På turen hjem, blev børnene trætte, og de skulle have en lur. Nu kunne vi andre slappe lidt af, inden vi skulle i kirke som vi er der hvert eneste år.

Farmor blev nogle gange hjemme, da hun havde mere ro til at lave med selv, men nogle af konerne, blev hjemme og hjalp til.

De små blev hurtigt restløse i kirken, og der kunne man ikke rigtig bebrejde dem, da de jo ikke rigtig havde prøvet, at sidde så stille, så længe.

Det blev mørkere, og klokken blev 18:00 det sidste afsnit at julekalderen kommer, og vi ser med sammen med de små, men er til rådighed for farmor, hvis hun skal have hjælp.

Efter julekalderen er der mad, farmor har lavet flæskesteg og and, brune kartofler, rødkål og brun sovs. Det er lige til at gå til, og vi begynder at spise, men ikke for meget, da der også kommer ris a´la mande.

Det altid sjovt, at sidde en hel familie og kæmpe om mandel, og gemme dem for de andre, hvis man har den, for de spiser sig som regel mætte.
Jeg kan se farmor peger der hvor mandel er, når jeg får min potion, det er egentlig lidt snyd.. Alle vidste jeg havde den nu, men de blev overrasket, da de ser at også oldemor sidder med en halvdel, som hende og jeg deler mandelgaven..

Det er blevet sent, og vi er er prop mætte, vi sidde ude i køkkenet og spiller nogen spil, mens de små er hoppet ind i leget rummet, ja undtagen den mindste, han vil bare gerne snart have sine julegaver.

Men farmor og farfar er de eneste der er inde i stuen, farfar skal tænde lys på juletræet og lægge gaverne under træet, også må vi komme ind.

Vi starter alle sammen med at synge julesange mens vi går rundt om juletræet, og til sidt synger vi dejlig er jorden. Inden der er nogen der får gaver, læser farfar et juleevangelium op.

Når vi åbner julegaver hos farmor og farfar, er der kun en der giver gaverne til de rette ejere, og de yngste starter, og til sidst de ældre, vi starter med at åbne en gave hver, så vi alle kan se, hvad vi får. De eneste der er undtaget er de små, da de ikke kan vente.

Ellers er det bare julehygge, med juleslik og farmors hjemmebagte julekager, og vi takker hinanden for julegaverne.

Sådan var min jul, da jeg var mindre.

Min barndoms juleminder hænger i høj grad sammen med min far. Han var et menneske, som virkelig elskede julen, med alle traditionerne. Men især var det koncentreret om selve juletræet. Træet blev hentet i god tid inden juleaften, men kom først ind lillejuleaften. Vi havde en muret veranda, hvor der ikke var varme, og som derfor var lukket af om vinteren. Her blev juletræet sat ind på en gammeldags træfod, og så blev døren lukket, og vi børn måtte ikke kigge derind, før døren blev slået op juleaften. Det var far, og senere også min storebroder, der pyntede træet om formiddagen juleaftensdag.

Dengang foregik julen på den måde, at min søster og jeg var tidligt oppe og blive badet, så fik vi det fine, nye juletøj på, og så var det bare om at vente, mens de voksne lavede julemad, og alle de andre forberedelser, der skulle klares.
Hele huset duftede af jul, en blanding af gran-lugt, og duften fra køkkenet. Også duften af appelsin blandede sig med de andre dufte. Dengang fik vi kun appelsiner til jul, sammen med dadler og figner, nødder og godter, alt sammen ting, som man ikke kunne købe hele året, som man kan nu.

De fleste år samledes hele familien i julen, mine ældre søskende kom hjem, og farfar og farmor kom for at holde jul med os. Men alle de voksne havde andet at se til, end at tage sig af to småpiger på denne lange juleaftensdag. Sommetider satte vi os sammen i den store, gamle lænestol, og så lærte min storesøster mig de gamle julesange. Men når spændingen blev for stor, så slæbte vi marokko-puden hen foran døren ind til alle lyksalighederne, og så skiftedes vi til at kigge ind ad nøglehullet. Vi kunne godt nok ikke se ret meget, ikke andet end at far en gang imellem gik forbi med noget i hænderne, men det var ligesom om, at spændigen var mere til at bære.

Og så, endelig, oprandt det store øjeblik, præcis kl. 18.oo, hvor alle forberedelser var klaret, og det var tid til at gå til bords. Julemaden bestod altid af både and og flæskesteg, for vi var mange om bordet. Middagen var selvfølgelig også lang for os børn, men vi vidste, at nu nærmede det store øjeblik sig. Dengang havde man jo ikke opvaskemaskine, så opvasken skulle også klares, det var kvinder og børn, der sørgede for det, imens mændene tændte lysene på juletræet.

Og så – endelig – blev døren ind til juletræet åbnet. Det stod der i al sin glans, med stjerne i toppen, med lys og dannebrogsflag, og ikke mindst med fe-hår over det hele. Min far var meget dygtig til at få bredt fe-håret ud, så det lignede tåge ud over det grønne træ og de røde flag, og hvert eneste år, syntes jeg, at det var det skønneste træ, jeg nogensinde havde set.

Så blev der danset om træet, mens vi sang julens sange, mange sange, og i deres fulde længde. Selv nu, omkring 50 år senere, kan jeg stadig høre for mig, hvordan min far rullede på r-erne i “det kimer nu til julefest”.
Efter “Højt fra træets grønne top”, uddelte min bror så julegaver. Dengang fik man jo ikke så mange gaver, og heller ikke så store, men selvfølgelig var man spændt til bristepunktet. Min storebror, Jørgen, elskede at dele gaver ud, særlig dem, han selv havde købt. Når han så, at man blev glad, så lyste hans øjne om kap med julelysene.

Efter spændingen var udløst, så var det tid til kaffe og godter, og som regel en sodavand. Og så var den dejlige, lange dag ved at være slut. Men julen varede længe dengang, for der var ikke mange, der havde bil, og det tog lang tid med toget, så når man kom hjem for at holde jul, så blev man til efter nytår.

Nu er mange år gået, og det meste af familien er væk, men jeg tænker stadig tilbage på barndommens jul med glæde. Dejlige minder kan man tage frem og tænke på mange gange, uden at de bliver slidt op, og jeg håber, at også mine børn har fået nogle gode ting at tænke tilbage på.

I dagene op til jul tog vores far altid os piger med op i byen om aftenen for at se juleudstillingerne i byens vinduer hvilket vi var meget betaget af.

Far pyntede altid træet medens mor stod i køkkenet og vi børn klippede og klistrede julepynt og hang kravlenisser op. Efter vi havde spist tændte far de levende lys på træet og hvor var det smukt.

Vi sang alt hvad vi kunne første og sidste vers af hver sang og derefter fik vi julegaver. Træet kom først ud efter nytår og det blev kastet ud over altanen fra andensals højde og ned i gården hvor vi legede. Den dag i dag bruges vores gamle hjemmelavede julepynt stadig, men der er nu også kommet mere til fra børne/oldebørn.

Jo vi havde skam en dejlig og tryg jul.

Hver jul er jeg julenisse (det er den der tar gaverne fra juletræet og deler dem ud) så når jeg er færdig er der en KÆMPE stor bunke med julegaver til mig. Så skal jeg sidde og pakke op, og når jeg er færdig med at pakke op sidder vi og snakker om julegaverne … så spiser vi lidt efter

Så er det jul om få dage – nøj jeg glæder mig hehe ♥ jeg glæder mig til at gå inde i København med alle mine 9.a venner se alle de glade mennesker, gå med varm kakao i sne vejr, se på de flotte nisser og søde julekjoler der står i vinduer, og se de glade børn som skøjter. ♥ Købe gaver til alle mine søde venner.

Julen er vigtig så nyd den

Gaver hører julen til – i hvert fald når man er barn. Mindes en jul for mange år siden, hvor ønsker om tøj i hvert fald ikke var på ønskesedlen. Der var julestemning i huset – træet var pyntet og der duftede rigtigt af jul. Slikskålen var på bordet – slik var ikke noget der ellers var meget af. Det var sjældent, vi fik slik. Men dagene op til jul var min far og jeg altid ude og købe slik. Den dag var der overhovedet ingen begrænsning på, hvad der måtte fåes. Jeg kunne bare fylde i vognen. Det var et helt eldorado. “Skal vi ikke have mere” sagde min far og der kom mere i vognen.

Samme dag skulle der købes julegave til min mor. Vi kørte i Matas – der skulle købes en æske med parfume osv. Vi kiggede og kiggede og duftede. Den dag var far jo ikke fedtet, så det blev en meget fin og dyr æske. Ekspidienten pakkede den fint ind og så skulle der betales. Tegnebogen op igen, men nu var der ikke fkere penge. Det var bare SÅ pinligt. Der stod vi i en kø så lang af mennesker der skulle købe de sidste gaver og havde ikke penge til at betale. Flov – ja helt rød i hovedet gemte jeg mig bag nogle hylder. Far tog det roligt – fik lagt gaven til side og ville køre i banken ( det var jo før dankortets tid ). Men inden han skulle ind efter gaver i Matas, insisterede jeg kraftigt på at komme hjem. Jeg ville bestemt ikke med ind og betale for gaven. Så jeg blev kørt hjem og far kørte igen.

Mor havde jo travlt i køkkenet så der var ro til at mærke og studere endnu en gang på gaverne under træet. Der var specielt EN gave, der havde min store interesse. Den var godt nok blød, men havde nogle meget hårde små steder. Jeg mærkede og flyttede lidt på båndet og pludselig var gaven åbnet. Ak – først i Matas uden penge, så derefter at give efter for nysgerrigheden, bare for at se, at det var en skjorte med fugle på – det hårde jeg kunne mærke, var knapperne. Skuffet som jeg var prøvede jeg at pakke den ind igen så godt som muligt, men det var jo ikke til at gøre uden det kunne ses. Så jeg gemte gaven under alle de andre gaver under træet.

Da anden var spist og der endelig skulle pakkes gaver op, fik jeg den gave sammen med en anden hen til mig i håb om at der ingen der opdagede det. Jeg prøvede at spille overrasket og glad over den gyselige skjorte med fugle på, men det var meget svært. Godt der så var den allerbedste slikskål i miles omkreds at gå ombord i.

Glædelig jul til alle og et par gode råd; husk penge inden du går i Matas og skab nogle traditioner med dine børn som er anderledes end hverdagen og så til sidst køb ikke en skjorte med fugle på til en lille pige der absolut ikke ønsker sig det… smiler…

Glæder mig ekstra meget til Jul i år, hvor nye traditioner blandes med gamle.

Vi bor i Reykjavik, men skal til Danmark og holde Jul i år. Dette er vores datters første Jul i DK og jeg ved at familien (bedstemor og -far, mostre, onkel og kusine) glæder sig lige så meget som os. Som noget nyt skal vi mødes i København d. 22, hvor vi skal i Tivoli og opleve den specielle Julestemning. Derefter tager vi alle toget til Jylland sammen, Det bliver SÅ hyggeligt.
D. 23. pakkes gaverne ind og der spises hjemmelavet konfekt og hygges. D. 24. tager vi ud i skoven og fælder Juletræet (bedstemor, -far, min kæreste, vores datter på næsten 2 og jeg).

Vores familie har hentet Juletræ i den samme skov siden 1979 hos den samme rare gamle mand, der nu er omkring de 80 og som holder på, at det ikke bliver Jul, før vi har været der.
Min far leder, som altid, efter et slankt og luftigt træ, mens jeg leder efter et tæt, stort træ, Sådan starter vi hvert år, men vi ender altid med at blive enige om det smukkeste træ i skoven

Den 24. pyntes træet mens der kigges på Juleshowet fra Disney. Så spiser vi min mors gode mad, synger og danser om træet,pakker gaver ud og spiser konfekt og rigtig julehygger. Med til historien hører også at dette sandsynligvis bliver den sidste Jul i mit barndomshjem, da mine forældre taler om at flytte og vi holder næste Jul hos min kærestes familie her på Island. Så denne Jul bliver ganske speciel.

Bjældeklang Bjældeklang !
Spændingen breder sig i maven. Denne jul bliver den bedste nogensinde!
Min nye kæreste fra Bornholm kommer og deltager i familiens store juleaften på Præstø.

Min dejlige kæreste har aldrig oplevet en december med massere af julehygge, da hans forældre er skilt, og han ikke ser sin mor og faren lider af depression. Stakkels ham tænkte jeg, og straks blev han inviteret til jul i kbh.

Hele december skal foregå med julehygge. Vi skal sidde sammen og forme sjove dyr af marcipan med pynt. Lave vores eget lille nisselandskab og lave gløgg. Jeg kan lige forestille mig familien samlet om bordet, og vi sidder og griner med papir, saks og klister. Lune klejner og julemusik i baggrunden.

Kan lige forestille mig, min kæreste drille mig, ved at tegne mig i ansigtet eller kilde mig, mens jeg dybt koncentreret prøver forme en fed marcipangris med nougat i. Min mor griner af os begge mens hun nynner og hænger julehjerter op. ååh hvilken jul det bliver. Jeg er sikker på alle de småkager vi får bagt bliver spist på ingen tid, og jo tættere vi kommer mod d. 24, jo mere julehumør spredes der.

Når det endelig bliver den 24, tager vi alle til præstø og holder jul hos min faster. De har købt alt kødet ind og lige så snart man træder ind ad deres hoveddør kan man lugte julemaden og kanel. Alle hilser på hinanden og jeg er sikker på min familie vil elske min nye kæreste. Det ender sikkert med de alle griner ved middagsbordet af glade histioer. Flæskesteg med sprøde svær, and med sprødt skind og lune tarteletter bliver sendt frem og tilbage og ender ned i vores maver mens julemusikken spiller lystigt i anlægget. Efter al maden er væk sidder vi og snakker og venter på der er en smule plads i maverne til risalamande. Det ender sikkert med min kæreste får mandlen og bliver utrolig glad. Så!

Det er tid til at danse om vores juletræ, alle tager hinanden i hånden og vi griner mens vi er igang med at synge og danse.
Den sidste sang er altid “nu det jul igen”, vi danser forvildet rundt, mens vi synger. Det ender altid med vi går ind i hinanden og alle griner højt. Så holder vi pause, sætter os i sofaen og folk finder julegaver frem under træet. “Gaveoppakningen” er igang og alle nyder deres nye gaver og krammer hinanden tak.

Efter gaverne og “pausen”, så sætter vi kaffe og te over, og hygger til midnat hvor folk skal til og i seng. Jeg regner med, at jeg kører min familie hjem i vores egne senge. Så kan jeg få lov at ligge med kæresten i min varme seng, få et kys og blive nusset, mens han vil sige “Skat, det var den bedste jul nogensinde“.

-Slut

Min familie, Mor, Far og 3 størrer søstre, startede den 24 Dec. om morgenen, vi skulle køre til Randers til vores Mormor og Morfar, det var altid spændende, for der var mange hemligheder.
Da vi ankom, pakkede vi ud, og fik frokost, som var risengrød og dertil hvidtøl, så måtte vi se tv, som jo altid viste julesjov. Til aftensmad fik vi andesteg og flæskesteg med der til hører, og så ris a manda, med 4 mandler, pudsigt en til hver barn !!

Så blev døren åben til den fine stue, og der stod Juletræet med alt pynten, åh så flot det var, og så alle gaverne, det var bare det hele værd, at have haft ondt i maven i flere timer, vi dansede rundt om træet, og sang de skønne julesamler, og så fik vi lov til at starte med gaverne, det var bare så hyggeligt, så legede vi med tingene, og de voksne fik kaffe, og vi fik sodavand og en masse jule slik, der var bare alt hvad vi ønskede os, og alt den nhygge, som vi også havde ønsket.

1 st. juledag, kom Moster og Onkel og deres 4 børn, så var der mange at lege med, mens de voksne lavede jule frokost, efter frokost, fik vi børn besked om at stille os i en rundkreds med moster i midten på en stol, hun havde en kæmpe kasse med lakridskonfekt, det gjalt så om at hun skulle tabe den, og så susede vi alle rundt og ledte efter konfekten, det var viekelig årets højtepunkt.

Ja det var tider, med masse af hygge med hinanden.

Ønsker alle en glædelig jul.