Fedtfattig julemad

Vil du gerne undgå for meget af det usunde i julen, så er der faktisk mange velsmagende måder at lave fedtfattig julemad på.

Du kan vælge: At tage de almindelige opskrifter og tilsætte mindre fedt eller vælge sundere alternativer til ingredienserne, men du kan også gå hele vejen, og i år lave en sund jul.
Uanset dit valg kan denne artikel hjælpe dig på vej med inspiration til at holde både den sunde og den slanke linje i julen.




Julekonfekt

Et godt sted at starte er gennemgå den julekonfekt du og din familie elsker. Faktisk er julen højtid for mange sunde frugter, friske såvel som tørrede, og du kan hurtigt få lavet konfekt, der vil få familien til at rulle med øjnene i ren nydelse og bede om at få julekugler hele året. Eller hvad med store, lækre økologiske rosiner dyppet i mørk 70% chokolade? Sæt gang i fantasien eller stjæl løs af vores idéer. (se 3 gode opskrifter på fedtfattig julekonfekt her)

Julemenu

Julemenuen i sig selv er jo også noget af et kalorieorgie. Også her er det faktisk en smal sag, at tilgodese sundheden. Vælg det mest fedtfattige kød, hvis du selv laver julemenuen.

Ide: En kalkun giver mad til mange og levner masser af rester til en omgang tarteletter til julefrokosten i juledagene. Kalkun tilberedt på julemanér indeholder kun 5% fedt i forhold til f.eks. flæskesteg af nakkekam, der indeholder 22% fedt, eller and der indeholder hele 39% fedt. Se vores fedtfattige opskrift på kalkun her.




Saucen

Saucen er måske et ømt punkt for mange, der mener at det er prikken over I’et på julebordet, og her kan det være en idé at spise mindre i stedet for at vælge den alt for fedtfattige version. Det kan dog godt lade sig gøre. Sørg for at opsamle væden fra kødet og vær omhyggelig med at skimme fedtet fra. I stedet for fløde vælger du at bruge crèmefine, der er det lidt sundere alternativ. Dels er det ”kun” 18% fedt i forhold til flødens 38%, men den væsentlige forskel ligger i, at fedtet i Crèmefine er vegetabilsk. Din krop har lettere ved at bruge det vegetabilske fedt til noget fornuftigt, hvorimod det animalske fedt er sværere for kroppen at optage, og derfor lagres det som energi til sværere tider – eller sagt på en anden måde: Det sætter sig på sidebenene.




Julekål

En vigtig del af julemenuen er forskellige slags tilberedt kål. Den klassiske gammeldags hvidkål er ret fed. Her kan du igen vælge at bruge mindre fedt eller anvende det vegetabilske alternativ. Rødkålen som du køber på glas indeholder en del sukker. Her kunne det være en ide at lave din egen lækre salat af frisk kål, appelsin og valnødder.

Julesalat

Denne julesalat er lækker sprød og supervelsmagende, og så er den sund og fylder godt. Et rigtigt godt alternativ til julebordets andre kåltraditioner. Se opskriften her

Plads til forkælelse

Selvfølgelig skal man også passe på, ikke at tage al glæde ud af julen, for det er jo ikke nogen hemmelighed, at julemaden er en stor del af glæden ved julen, og det at sætte sig om et veldækket, og ikke mindst velduftende julebord, har høj prioritet i familiens juletradition. Juleblog har samlet en række lækre fedtfattige opskrifter, der ikke alene hylder julen og dens traditioner, men også sørger for, at du og din familie kan holde jul med god samvittighed.

Har du selv en fedtfattig opskrift?

Du er meget velkommen til at sende din opskrift til rune@oza.dk – så er der gode chancer for, at vi lægger den op på Juleblog.dk (husk at skrive dit fornavn samt efternavn, så vi kan sætte dig på som bidragsyder)

Se oversigten med opskrifter på dansk julemad her

1 Comment
  1. Fie 8 år ago

    Hej! Jeg har en blog om fedtfattig mad. Hvis nogen er interesseret i mere fedtfattig/fedtfri julemad, kører jeg i hele december en blog-julekalender med opskrifter på traditionel og lækker julemad, der alle indeholder 2 procent fedt eller mindre.

    Tjek det ud på flosdiner.dk – fri for fedt.

    Bedste hilsner
    Fie

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Kontakt os

Vi er ikke online lige nu, men bare send os en mail så vender vi tilbage asap.

Sending

©2019 JuleBlog.dk fra Online Advertising

Log in with your credentials

Forgot your details?