Chokoladeovertrukne pebernødder

En ren gudespise
Kære alle juleelskere, Juleblog har noget vi må dele med Jer. Det kommer næppe som nogen overraskelse, at vi her på kontoret juler for alvor fra i dag, d. 1. december. I den gode sags tjeneste, og som en inspiration til dagens arbejde, blev der i dag stillet noget på bordet, som vi gerne vil have lov at dele med hele Danmark, og ikke mindst Jer dejlige mennesker der trofast besøger juleblog.dk i denne skønne tid.

To ord: Chokoladeovertrukne pebernødder. Det må blive Julens nye sort, intet mindre. De kan købes færdige hos bl.a. Vinspecialisten MEN: De kan også laves selv.

Dette skal du bruge til ca. 120 stk. pebernødder med chokolade: 250g hvedemel, en kvart tsk hjortetakssalt, halv tsk kanel, halv tsk hvid peber, halv tsk ingefær, halv tsk stødte nelliker, 100 g smør, 175 g sukker, 1 æg, 2 spsk fløde, mørk overtrækschokolade, lys overtrækschokolade og hvid overtrækschokolade i en god kvalitet, fx Odense Marcipan.

Sådan gør du:

Bland alle de ”tørre” ingredienser sammen, undtaget sukkeret. Hak smørret i mindre stykker og kom det i. Rør sukker, æg og fløde sammen til en æggesnaps, som blandes i og det hele æltes godt sammen. Når dejen hænger sammen og er fint ensartet, rulles det ud i fingertykke pølser og skæres i skiver á ca. ½ cm.

Læg pebernødderne på en plade og bag dem i ovnen ved 180 grader til de er let gyldne, ca. 10 minutter.

Når pebernødderne er bagt færdig tager du dem af pladen og lægger dem, stadig på bagepapiret, på bordet til afkøling. Imens smelter du chokoladen over vandbad. Det er måske nemmere at nemmere at smelte chokoladen i microovnen, men der er risiko for at det kan nemt karamellisere og få en underlig bismag. Derfor: Brug vandbad, selvom det kræver lidt tålmodighed.

Når pebernødderne er afkølede deles de i tre portioner, hvor hver portion skal i hver deres chokolade. Brug en teske til at komme pebernødderne i chokoladen, og sørg for at hælde overskydende chokolade fra inden du lægger de overtrukne nødder til ”tørring”, og prøv så at se om du kan holde fingrene fra dem indtil de skal serveres.

Så frem i træskoene, Julemor, og vær den første i omgangskredsen til at servere denne ufatteligt lækre Julehyggesnack.

0 Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Kontakt os

Vi er ikke online lige nu, men bare send os en mail så vender vi tilbage asap.

Sending

©2020 JuleBlog.dk fra Online Advertising

Log in with your credentials

Forgot your details?