Du er meget velkommen til at skrive en kommentar.

Viden om “Dejlig er jorden”:

Denne julesalme er skrevet af B. S. Ingemann og udgivet første gang d. 8. september 1850 under navnet Pilgrimssang.

Sangen hylder Gud og fortæller om, hvordan vi efter døden skal leve til evig tid i Paradiset. Sangen stammer faktisk fra en tysk sang ”Schönster Herr Jesu” og iflg. rygtet blev sangen sunget af tyske korsfarere på vej til det helligeland. Dette stemmer også overnes med den danske titel Pilgrimssang, og at teksten handler om livet efter døden. Korsfarerne drog netop til det hellige land for at kæmpe for et Guds budskab og risikerede at gå i døden for Gud.

Dette kan dog ingen steder dokumenteres, andet end at salmen stammer fra tysk. Udgiveren af denne salme var den nationalistiske digter Hoffmann von Fallersleben – den samme mand som også skrev Deutschland, Deutschland über alles.

Det er ikke utænkeligt, at han har dateret sangen tilbage til middelalderen for at skabe et billede af en daværende tysk enhedsnationalisme. Denne opfattelse var vigtig, især for tyske nationalister på daværende tidspunkt Midt i 1800-tallet), da det netop var her, de store tyske fyrstedømmer stod for fald og landet kunne samles i én nation.

I virkeligheden stammer sangen nok fra Sverige. Det er i hvert fald lykkedes en svensk musikprofessor at finde sangen brugt som drikkevise hos den berømte svenske digter, Bellmann, og siden i omskrevet form benyttet ved et svensk hofbryllup i 1744.

Så om det er middelalderlig kampgejst, tysk politisk propaganda eller en svensk drukvise vides ikke. På dansk er det en romantisk salme til Guds og det evige livs hyldest.

Viden om “Dejlig er den himmel blå”:

Salmen er skrevet af N.F.S. Grundtvig i 1810 og hed oprindeligt ”De hellige tre konger”. Denne udgave af salmen havde dog 19 strofer, hvilket nok ville have kostet mange slidspor i gulvtæppet rundt om juletræet, hvis ikke Grundtvig i 1853 havde redigeret teksten til de nuværende 7 strofer.

Når man i sangen synger ”Uden spir og kongetrone” henviser ordet spir til et scepter. Rygtet lød, at en konge var født, men da de nåede frem var der blot en helt almindelig fattig kone, hendes trolovede og det lille barn der skulle være den nye konge.

De tre vise mænd fra østerland der nævnes i salmen, er de samme som dem vi kender som de hellige tre konger. Men faktisk er der ingen der egentlig véd hvem de var. Det siges, at de fulgte ledestjernen til Jerusalem.

I årene omkring Jesu fødsels var der nogle interessante planetkonstellationer, der kunne have set ud som én stor lysende stjerne. Derfor mener man, at begrebet ”De Vise Mænd” er mere retvisende end ”Hellige konger”, fordi mændene efter alt at dømme var astrologer eller astronomer.

Faktisk er vi danskere de eneste der kalder det Hellig Tre Konger. I de andre nordiske lande kaldes det den 13. dag (trettondedagen) og på engelsk hedder det ”The 12th night of christmas”. At vi i Danmark holder fast i det gamle navn skyldes, at mange danskere i middelalderen tog til Köln på pilgrimsrejse for at hylde de hellige tre kongers relikvier.

Sangen er skrevet i 1939 af Mogens Lorentzen. Det var først omkring dette tidspunkt, at juletræet blev hvermandseje. Historien om juletræet i Danmark går dog helt tilbage til 1811, hvor en ung læge, Martin Lehmann, der var søn af en præst fra Holsten, slæbte et grantræ inden for i huset på Ny Kongensgade 211 i København. Sceneriet tiltrak megen opmærksomhed fra de omkringboende, og da lyset på træet tændtes kl. 17.00 juleaften havde der da også samlet sig en gruppe af nysgerrige på gaden udenfor.

Udover en historie om et juletræ på et gods på Sydsjælland 3 år forinden, var der ingen der rigtigt kendte til denne tyske tradition, og mon ikke det har været den unge læges holstenske aner der har haft indflydelse på juletræets indtog i det Københavnske hjem.

På det tidspunkt var der i huset kun ét barn, nemlig den 1½ år gamle søn, Orla. Orla var en ualmindelig smuk dreng som voksede op til at blive ligeså ualmindeligt klog. Han læste på universitetet og i sin fritid studerede han litteratur og læste Shakespeare sammen med sin ven H. C. Andersen. Orla blev politisk engageret og på trods af hjemmets tysksindethed brændte kærligheden til Danmark i lys lue. Orla drømte om et fælles skandinavien og fremlagde et forslag om en ny Kalmarunion. Ligeledes brændte Orla Lehmann for ophævelse af enevælden.

Det var Orla, der på vegne af Københavns Borgerrepræsentation, udformede en henvendelse til kongen om en fri forfatning, en henvendelse, der udløste enevældens fald d. 22. marts 1848. Orla fik to dage efter en ministerpost i Danmarks første regering, Martsministeriet, og var året efter med til at redigere udkastet til Junigrundloven, som vi fejrer hvert år d. 5. juni.

Faber var ikke digter, selv om han havde drømt om at blive det. Han sagde senere, at han skrev, han digtede ikke. Hans produktion består mest af viser til festlige lejligheder og et par studenterkomedier. Men familien nød godt af hans talent, og utallige er hans sange til bryllupper, konfirmationer og andre højtidsdage.

Peter Faber blev i stedet for digter cand. polyt. fra den nyoprettede Polytekniske Læreanstalt (nu DTU, Danmarks Tekniske Universitet) og endte med at blive Danmarks første telegrafdirektør.
Han stod således for anlæggelsen af Danmarks første telegraflinje, der gik fra Helsingør via København og Fredericia til Hamborg. Linjen blev indviet i 1854. Denne linje spillede en stor rolle, da de danske tropper i slutningen af 1863 blev trukket tilbage fra Holsten og senere i Krigen 1864. Peter Faber opfattede selv denne del af sit arbejde som sin største bedrift, og han bestred posten som telegrafdirektør til sin død i 1877, da han var 67 år gammel. Samme år samlede sønnen William ved familie og venners hjælp nogle af Peter Fabers vers i udgivelsen ” Viser og Vers”.

”Højt fra træets grønne top” er egentlig også en lejlighedssang, der handler om julen i Fabers egen familie, en jul, der i mange år blev fejret i Peters forældres hjem på Gråbrødretorv, også efter hans mors død i 1831. Julen samlede hele familien i barndomshjemmet, hvor hans bror Niels Andreas og dennes kone Lise stod for styret, efter at Niels Andreas havde overtaget faderens blomstrende smedevirksomhed.

Sine, Peter, Anna, Henrik, Lotte og Hanne, der oprindelig også var en Anna, er alle børn af familien. De tre første er Niels Andreas´ børn, og når Anna kaldes ”min datter”, er det, måske fordi det siges, at Anna var Peter Fabers guddatter, måske er det rimtvang. At der oprindelig var to Anna´er i sangen, skyldes, at flere af børnene i familien var opkaldt efter deres bedstemor, der hed Anna Margrethe og var født Westphael.

Selv om Peter Faber senere i en note til den trykte tekst skrev, at Henrik er et opdigtet navn, er han sikkert en 10-årig nevø, søn af Magdalene Faber, g. Wilhelm. Men Henrik klarede sig ikke så godt i livet, så det kan være, at Peter Faber ikke rigtig ville være ham bekendt.

Lotte, hvis fulde navn var Charlotte Frederikke Kjær, er datter af Marianne Margrethe, endnu en søster til de to brødre Faber.

Den lille Sine, der juleaften i 1847 kun var 1½ år gammel, er opkaldt efter Peter Fabers Kone Frantzine Petrine f. Eiby, kaldet Sine, og det er lille Sines mor Lise, som står i køkkenet og skal havde den tunge pung.

Lise, der egentlig hed Elisabeth, var en søster til Peter Fabers kone.

Bedstefar er den ældste generation af Faber-familien og hed Rasmus Hjort Faber. Den gamle Faber var som nævnt smed, og det havde hans far og farfar været før ham på Fyn. De havde brugt Smed som efternavn, men nu skulle det være finere, så Rasmus Hjort antog det latinske navn Faber, der betyder håndværker.

Der er et barn mere med i sangen, men hans vers udelades ofte. Det er verset om Peter Faber og Sines lille søn ovennævnte William, der i 1847, var knap 1 år gammel. Han får at vide, at den fineste pynt på træet er det blanke guldpapir, og det må han gerne gnave på, men han skal være forsigtig, fordi det, der ligger indeni, er til hans amme.

Måske er verset udeladt, fordi nogle har syntes, at det ikke var passende at behandle pynten, der antagelig er stjernen på træet, på den måde, også fordi, der er lagt noget ind i stjernen (kunne det være penge?), men verset kan også være fjernet, fordi ammer længst er gået af brug.

Som voksen studerede William, eller Villiam, som han selv stavede navnet, først medicin, men droppede ud af studiet, måske fordi hans helbred ikke var godt, måske fordi han havde for travlt med at skrive viser og syngespil. Peter Faber sørgede så for, at han fik ansættelse i telegraftjenesten. Han døde kun 36 år gammel, men han nåede at få ”Sange for børn” med melodi af Emil Hornemann udgivet foruden flere skuespil, der var meget polulære i tiden.

Emil Hornemann, som først på året 1848 havde komponeret melodien til ”Den tapre Landsoldat ”, måske bedre kendt som ”Dengang jeg drog af sted”, skrev også melodien til ”Højt for træets grønne top”, da sangen med titlen ”Juletræet, Sang for Børn” blev udgivet til julen 1848.

Men i 1847 blev sangen sunget på en anden melodi. Prøv selv at synge den på melodien ”I en kælder sort som kul”. Denne melodi passer perfekt og er muligvis den oprindelige melodi til sangen. ”I en kælder..” er skrevet af William Høm langt senere på melodien, der blev brugt til P.A. Heibergs vise ”Laterna Magica”, udgivet anonymt i 1792 uden melodiangivelse.

Men måske brugte familien den gamle franske dansemelodi, som Bellmann benyttede til ”Supa klocken över tolv” fra 1791, men det kan kun blive gætværk. Peter Fabers oprindelige manuskript til ”Højt fra træets grønne top” kendes desværre ikke, ej heller melodiangivelsen.

Kilde: Artiklen er skrevet af Anna Marie Lebech-Sørensen, der har udgivet bogen ”Højt fra træets grønne top Peter Fabers jul” på Jelling Bogtrykkeris Forlag/ Forlaget Jelling

Viden om julesalmen:
Teksten til “Et barn er født i Betlehem” er skrevet i 1820 af Grundtvig og udgivet under navnet ”Julesang for kristne børn”. Oprindeligt er det en latinsk middelaldersalme, oversat til dansk af Hans Tausen i 1553. Siden lavede Grundtvig ny tekst til.

At de vise mænd kom med gaver i form af guld, røgelse og myrra ved vi udmærket, men vidste du, at der er en symbolik i netop disse gaver?
Guld var en gave man gav til konger, røgelse gav man til en gud og myrra gav man til en døende. Myrra er en slags voks, udvundet af en plante, der vokser i Somalia. Den har en bedøvende virkning, og udover at bruge myrra til at bedøve døende med, brugte de gamle egyptere det også til balsamering. I dag bruges et udtræk fra planten til at bedøve blister i munden med. Det der er værd at bemærke i forbindelse med gaverne er, at allerede ved Jesu fødsel, har det ligget i skæbnen, at han skulle dø tidligt.

Mange kommer til at synge ”forsvunden er nu al vor nød”, men der ligger en helt anden betydning i det oprindelige ord ”forvunden”. I modsætning til, at noget er ”forsvundet”, som betyder, at det pludseligt er væk, betyder ”forvunden” at noget er overvundet. Nøden er noget mennesket har kæmpet med og i kraft af Jesus er den nu overvundet.

Indledning: De danske julesange er en gren af den danske sangskat, som har en særlig plads i hjertet hos de fleste. Som barn lærer man de første sjove julesange – som eks. “På loftet sidder nissen” og “Bjældeklang”, og når man bliver smule ældre, lærer man også de søde julesange som “Dejlig er den himmelblå” og “Glade jul, dejlige jul”.
Både gamle og nyere julesange er moderne i Danmark – en populær tendens i Danmark er bl.a., at der ofte udgives nye “Radio-julesange”, som spilles utroligt hyppigt op til jul.

JuleBlog.dk´s TOP10 liste med de bedste julesange:

1. Dejlig er den himmel blå
2. Dejlig er Jorden
3. Det kimer nu til julefest
4. Et barn er født i Betlehem
5. Glade jul, dejlige jul
6. Højt fra træets grønne top
7. Juletræet med sin pynt
8. Nu’ det jul igen
9. På loftet sidder nissen med sin julegrød
10. Sikken voldsom trængsel og alarm

Spørgsmål til dig:

1) Har du andre gode julesange, som du mener bør være på listen blandt de 10 absolut bedste ? – så smid gerne en kommentar.

2) Nogle familier synger julesangene, imens de danser rundt om træet, nogle familier sidder ned i sofaen og synger hvorimod andre gør det på en helt tredje måde. Hvordan synger din familie julesange? Du er meget velkommen til at skrive en kommentar herunder.