Den danske juls oprindelse
Ordret jul stammer fra den hedenske tids jöl. Dengang blev midtvinteren fjeret med enorme mændger af sul og mjød, disse fester blev ofte holdt i Januar og blev kaldet for jöl.

Da kristendommen kom til Danmark i vikingetiden (700 – 1050) blev den kristne jesusfejring og den hedenske jöl lagt sammen, hvilket blev til jul.

De første rigtige julefester i norden
De første julefester i norden stammer tilbage fra år 900, hvor den norske konge Harald Hårfager og hans søn Hakon den Gode angiveligt har påbudt Nordmændene at holde jul på samme tid som de kristne gjorde det.

Juleforberedelserne
I gamle dage startede juleforberedelserne i mange uger før juledagen. I forberedelserne lå arbejdet med bagning og ikke mindst brygning af juleøllen som blev lavet med stor omhu.
Udtrykket at have ”smagt juletønden” var et helt normalt udtryk for at være beruset.

Juledagen 24 December
De første timer af juledag blev typisk brugt på at gøre klar til aftenens fest, maden blev gjort klar, samtidig skulle der pyntes op i stuen. Bænkehynder blev spredt ud på gulvet hvorefter der blev strøet halm ud over hynderne, så nattens seng til alle husets beboer var klar. Dengang var det normalt at sove sådan julenat nogle familier sov der mere end blot én nat.

Det var også helt normalt at man røg onde ånder ud af huset ved hjælp af krudt og svovl eller lignende.

Når kirkeklokkerne ringede til solnedgang (også kaldet Mariklokken) gik julen ind og man stoppede dermed arbejdet.
Man gik typisk i dampbad, hvorefter man iførte sig, sine højtidsklæder, derefter samledes alle husets beboere i stuen, hvor man hilste på hinanden med samme julehilsen: ”Glædelig jul, helsen og sundhed og alt , hvad som kært er”

Julemaden
Julemaden i de gamle dage bestod af enten tørret fisk og sødgrød eller skinke med grønlangkål og grød.
De mest velhavende familier fik gerne Risengrød, Tærte eller æbleskiver til dessert. Lidt en anden menu end den julemad vi spiser i dag.

Julegaver
Julegaverne var på en måde som vi kender dem i dag, i de meget velhavende familier, kunne det være guldsmykker, hvorimod man i de mindre velhavende familier ofte fik nyttige gaver, som for det meste var tøj.

Juleaften
Efter uddelingen af julegaver, stod den typisk på jule godter i form af hjemmelavet konfekt, æbler og lignende.
Efter hyggen, var det ikke unormalt at man lagde sig til at sove.

Vil du opleve den gamle julestemning?
I den gamle by i Aarhus kan man rigtig opleve den gamle form for julehygge. Fra d. 19 November – d. 30 December kan du opleve den gode gamle julestemning, med juleudstillinger, arrangementer, butikker og markeds boder.
Når mørket falder på bliver der tændt op i gas lygterne, som giver den gamle by en hyggelig belysning.

Du kan læse mere om jul i den game by i Aarhus her: http://www.dengamleby.dk/jul/

10 Facts om vores traditioner i dag

Juletræet
Det første juletræ blev angiveligt tændt i 1808, på Godset Holsteinborg som befinder sig på syd Sjælland.
I København blev det første juletræ tændt i 1811, hvor en læge ved navn Martin Lehmann og hans kone tændte et juletræ inden døre ved 17.00 tiden, de mange nysgerrige københavnere kunne konstatere at Martin havde slæbt et grantræ ind i sin stue for at sætte tænde lys på hver en gren.
Martin var søn af en præst og kendte formentlig til juletræsskikken som var udbredt i f.eks. Tyskland, den vej igennem.
I dag er det mere normalt at have et juletræ end det er ikke at have et.

Dans om juletræet
Det at danse rundt om juletræet og synge julesange er en tradition der med garanti startede i 1847-1848 hvor Peter Fabers højt fra træets grønne top er fra.
Juletræet symbolisere liv, man danser omkring det for at fejre livet og feste for Kristus.

Gaverne
Traditionen omkring julegaver, går hele vejen tilbage til da man startede med at fejre jul, dengang bestod gaverne primært af små nyttige ting, eller julekager.
I dag har gaverne fået en anden betydning, da vi er blevet så rige at vi kan tillade os at købe og ønske os luksus ting, de fleste forventer nok også at få noget andet end en julekage eller hjemmestrikkede handske.

Ris á l’amande
Ris á l’amande er en dansk opfindelse som betyder noget så enkelt som ris med mandler.
Ris á l’amande stammer tilbage fra sidst 1800 tallet, hvor man forsøgte at lave en ret af importerede ris.
Førhen lavede man grød af byg, rug eller havre.

Kalenderlys
Virksomheden Asp-Holmblad begyndte at producere de første kalenderlys i 1942.
Men allerede tilbage i 1920’erne lavede folk deres egne kalenderlys ved at tegne streger med en vandtæt farve på lys i den størrelse man ønskede.

Adventskrans
Traditionen om at have en adventskrans begyndte tilbage i 1940, hvor det danske blad billedbladet, var på besøg hos Dronning Alexandrine, som kendte til adventskransen fra sit hjemland som var Tyskland.
Billedbladet havde fotografer med til artiklen om julehygge hos Dronning Alexandrine og derved fik danskerne indblik i traditionen omkring adventskransen.
Inden juleaften det år, havde rigtig mange danskere købt eller lavet en adventskrans.

Julefrokost
Julefrokosten er en dansk opfindelse som stammer tilbage fra besættelsestiden i starten af 1940’erne.
Idéen med firma julefrokosten, var at mødes lige før man gik af på juleferie, på tværs af faggrupper, for at få noget godt at spise og sige God Jul til hinanden.
Allerede efter 5-10 år, er firma og familie julefrokost blandt de faste jule traditioner i Danmark.

Kravlenissen
Kravlenissen er også en dansk opfindelse, som stammer tilbage fra 1947, hvor en dansk tegner ved navn Frederik Bramming, udgav nogle udklipsark med nisser på. Som han havde valgt at døbe ”kravlenisser”
Frederik Bramming’s kravlenisser er lette at genkende, da deres nissehuer ikke har nogen kvast og ingen af nisserne har tænder.

Marcipan
Den marcipan vi bruger til bl.a. at lave julekonfekt stammer oprindeligt fra Iran, helt tilbage til 600-tallet.
Marcipanen kom til Danmark i 1200-tallet og i 1800-tallet var marcipanen blevet en del af danskernes juletraditioner.

Marcipan består af malede mandler og sukker, marcipan smagen stammer fra bittermandler som udgør en lille mængde af de mandler der er i. Derudover kan der være tilsat en smule rosenvand.

Børn og gaver
Børnene har ikke altid givet deres forældre gaver, denne tradition begynder først sidst i 1800-tallet.
Her begyndte børnene at give deres forældre hjemmelavede gaver, ofte med hjælp fra deres ældre søskende, tjenestepige eller lærer og pædagoger.

I dag er det helt normalt at børn helt ned til vuggestue alderen, giver deres forældre og bedsteforældre gaver til juleaften. (selvfølgelig med hjælp fra pædagogerne)

Er du senior?

Hvordan var julen da du var barn? Kan du huske nogle sjove eller anderledes ting fra dengang? Skriv meget en kommentar herunder – husk at skrive i hvilket årstal du var barn.

Sankt Stefanus var den første kristne, der led martyrdøden, dvs. blev slået ihjel på grund af sin tro. I gamle dage var det en dag, hvor man lavede sjov med hinanden, og hvis man ikke kunne komme op af sengen denne dag, blev man kaldt en ”stefansnar” hele det kommende år.

Ligesom det er tilfældet med 1. juledag, findes der ikke én entydig måde at tilbringe dagen på. Det betyder, at det står én frit for, hvad man vælger at foretage sig den 26. december. Det kan være en lettelse for mange, specielt kvinder, som ofte er dem, der har stået for størstedelen af forberedelserne op til og i juledagene, for så har de langt om længe mulighed for at smække benene op, inden nytårsaften skal arrangeres.

Dagen bruges oftest til julefrokoster eller afslapning, og i lighed med 1. juledag er det en af de store gå-i-byen dage på nogenlunde samme måde, som det i gamle dage var den helt store julebal-dag for de unge. Mange biografer benytter ofte dagen til julepremiere på nye film, og mange børnefamilier har gjort det til en fast tradition at gå i biografen og se en af de nye børne- og familiefilm.

Det lyder måske mærkeligt i manges ører. Vi ved alle, at julen er den tid på året, hvor vi fejrer Jesu fødsel, men at fødselsdagen tilbage i ca. år 300 e. Kr. af kirken blev fastsat til den 25. december, er mange ganske givet ikke klar over. Det betyder, at i kirken begynder selve nedtællingen til jul, forberedelserne til højtiden, 4 søndage før den 25. december, også kaldet adventstiden.

I flere lande, blandt andet de engelsktalende, fejres julen med mad og gaver den 25. december, mens dagen her i landet primært kendes som den helt store familie-julefrokostdag. Her kræses der for gæsterne med alle mulige lækre retter, helst hjemmelavede, og det er noget, mange ser frem til hele året.

Andre vælger dog også at bruge dagen til at koble af ved at hygge sig derhjemme med et par gode film, lade ungerne have det sjovt med deres nye gaver og på denne måde lade op til de efterfølgende juledage, som ofte er præget af forberedelserne til nytårsaften.

I dag har dagen også udviklet sig til en af årets store gå-i-byen dage, og både barer og diskoteker lokker med masser af specialtilbud, lave entrépriser og arrangementer, som skal få folk op af sofaen og ud i byen.

Det skete i de dage, at befolkningen via mail, blev bedt om at stille hos Borgerservice, for igen at blive optaget i Folkeregistret.

Det var den første folkeregistrering efter det store offentlige systemnedbrud. Alle tog hen for at lade sig indskrive i hver sin by. Også Josef drog op fra byen Nazareth i Galilæa, til Judæa, Davids by, som hed Bethlehem.

Efter kommunesammenlægningen var der desværre blevet så langt til de offentlige kontorer, og sådan var det i høj grad også for Josef og hans samleverske Maria, som var gravid med deres første barn.

Maria var i 9. måned og døjede i sær med sure opstød og vand i fødderne, men hendes hormonelle svingninger gjorde, at beskeden om Folketællingen ikke faldt i god jord hos hende.

Pga. finanskrisen havde parret været nødt til at sælge deres bil, og rejsen måtte derfor foregå med tog. I dagene op til afrejsen havde der været en let frost, og toget var derfor, pga. rim på skinnerne, forsinket.

Den lange ventetid på den kolde perron og rejsen i det overfyldte tog blev for meget for Maria, og netop som de ankom til Bethlehem Hovedbanegård udbrød Maria: Vandet er gået!

Josef fik travlt. Han løb ud for at få en taxa til hospitalet, men da byen var fuld af mennesker, var der ingen taxa at få, så det unge par fandt sig et afsides hjørne på banegården, og Maria fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham i sin jakke og lagde ham på den hårde træbænk.

Det var blevet sen aften og der var mørkt på stationen. Maria, der var godt træt efter fødslen, og øm bagi af at sidde på det hårde gulv, var ved at få nok.

Hormonerne i hendes krop rasede og hun råbte arrigt: ”Det kan bare ikke være RIGTIGT at vi skal ligge hér! Nu har jeg født en dejlig søn, som fortjener det allerbedste, økologisk mad og tøj, BRIO barnevogn og legetøj uden fthalater. Og så ligger vi bare HER! MIN søn skal altså ikke ligge på en kold bænk på banegården og fryse!”

Marias råb kunne høres på hele banegården, og en vagt, en fra rengøringspersonalet og en hjemløs kiggede på hinanden i undren. ”Kom, lad os gå hen og se hvad der er los!”

Der var mørkt på banegården og det eneste lys der anedes var fra displayet på Josefs mobiltelefon. Han var ved at sms’e til vennerne, at han nu var blevet far. Lyset ledte de tre personer hen til parret.

De så hvad der gik for sig, og vagten stak Josef sin halvlunkne kaffe, rengøringsdamen gav Maria et håndklæde at svøbe babyen i og den hjemløse tilbød hende sin halvtomme øl.

De fortalte at de havde hørt hendes råb, og at de nok skulle hjælpe den. De tilkaldte borgmesteren, lovpriste hans lederevner og Herren gav dem lov til at komme foran i køen til folkeregistret, og efter endt registrering kunne de med en taxa vende hjem til dem selv, hvor de levede et helt almindeligt liv med fastforrentet lån og økologisk bevidsthed i udkantsgalilæa.

Jesus, som den lille søn blev kaldt, voksede op og blev en intelligent ung mand, en smule gammelklog måske, men med evner sjældent set hos hans jævnaldrende. Han røg dog desværre i “bad-standing” hos nogle grimme fyre, og mistede livet i en alt for tidlig alder. Hans rygte lever dog videre den dag i dag.

Indtast din egen jule-beretning her

Sankt Nikolaus
Sankt Nikolaus var en tyrkisk biskop, som delte gaver ud til fattige og især børnene. Der er endda en historie, som fortæller, at han kastede penge ind ad vinduerne til de fattige omkring juletid. Efter sin død blev han gjort til helgen på grund af sine mange gode gerninger. Senere afskaffede protestanterne helgedyrkelsen, og Nikolaus blev istedet gjort til det internationale idol: Julemanden.

Historien bag vores julemand
Da myten om julemanden opstod i begyndelsen af 1900-tallet, var han vist i grønt og hvidt tøj. Den grønne farve skulle repræsenterer juletræet. Senere begyndte man at vise julemanden i rødt og hvidt tøj. Dette siges at være Coca-Cola firmaets værk, da de fremstillede ham i en reklame for Coca-Cola i 1931 bærende firmaets farver: rød og hvid. Man mener, at det var første gang, vores julemand blev vist i disse farver.

Hyggelig Pyrus-sang om julemanden:

Julemanden i dag
I dag er han kendt verden over, og har mange navne bl.a. Santa Claus, julenissen, Weihnachtsmann og selvfølgelig hans danske navn, julemanden. I alle lande er han kendt som manden med det store hvide skæg, den store mave, det røde og hvide tøj, det store brune bælte og selvfølgelig nissehuen. I Danmark går myten på, at julemanden kommer fra Grønland. Her har han en kæmpe fabrik med tusindvis af nissehjælpere, som arbejder året rundt på at lave gaver til børnene. Julemandens arbejde er at liste alle børn i kategorierne artig og uartig. De artige får gode gaver mens de uartige kun får små gaver hvis overhovedet nogen.

Hos os var der ingen jul – mine forældre var med i en religiøs gruppe der fornægte alt der var godt, såsom jul og fødselsdag.

Jeg var ikke med til juleklip eller juleafslutning i skolen – alt der havde med jul at gøre var bandlyst. Men inden i mig selv havde jeg en længsel efter at synge – råbe julens budskab ud. Jeg mærkede den stemning der var hos mine skolekammerater, glæden og lyset i deres øjne. Det var som at stå og kigge ind af nogens vinduer. Det var uopnåeligt. Jeg listede forbi kirken og græd når jeg hørte julens sange, det gjorde så ondt at jeg ikke var en del af den glæde der udgik til jordens befolkning.

Idag har jeg det svært med julen, har svært ved at finde glæden i den. Men jeg har børn og de skal ikke igennem det samme som der skete i min familie, så vi går i kirke, synger julesange og har juletræ.

Da jeg var mindre, holdte jeg altid jul hos min farmor og farfar, sammen med min far.

Hele familien var samlet, min far, hans brødre, deres koner og børn, min farmor og farfar og min oldemor og oldefar.

Der starter som regel med noget god morgenmad, sammen med hele familien, hvor vi har noget julehygge,og de små leger. Efter noget god morgenmad er det tid til at slå mave, fjernsynet kører, de små sidder og ser juletegnefilm og venter på det bliver aften.

De kan ikke vente, for inden i stuen stod vores juletræ, flot pyntet, med alt mulig julepynt, en engel og en nattergal, på den ene gren.
De små spørger, hvor julegaverne er, for de ved ikke, at dem har julemanden ventet med at give farfar, så han kan gemme dem under juletræet.

Tiden gik som regel altid lidt langsommere til jul, men med oldefar og oldemor, var det aldrig kedeligt. Alfred (oldefar) var fuld med gode ideer, og havde mange gode historie at fortælle, som altid underholdte os, og de små. Oldemor (Anne) sørgede altid for de små sammen med mange af os lidt større, men hun glemte aldrig nogen.

Da klokken blev 12:00 var det middagstid, og her var det som regel også med alt, hvad hjertet kunne begærer, sild, varm leverpostej, simpelthen alt, hvad der hører til en julefrokost.

Efter middagen, gik vi en tur, dem samme tur som vi altid gjorde, ned til det, der engang, var farmor og farfars sommerhus, men det var hyggeligt. De små kastede som regel altid med sten, eller ville op på ryggen på en og sidde.

På turen hjem, blev børnene trætte, og de skulle have en lur. Nu kunne vi andre slappe lidt af, inden vi skulle i kirke som vi er der hvert eneste år.

Farmor blev nogle gange hjemme, da hun havde mere ro til at lave med selv, men nogle af konerne, blev hjemme og hjalp til.

De små blev hurtigt restløse i kirken, og der kunne man ikke rigtig bebrejde dem, da de jo ikke rigtig havde prøvet, at sidde så stille, så længe.

Det blev mørkere, og klokken blev 18:00 det sidste afsnit at julekalderen kommer, og vi ser med sammen med de små, men er til rådighed for farmor, hvis hun skal have hjælp.

Efter julekalderen er der mad, farmor har lavet flæskesteg og and, brune kartofler, rødkål og brun sovs. Det er lige til at gå til, og vi begynder at spise, men ikke for meget, da der også kommer ris a´la mande.

Det altid sjovt, at sidde en hel familie og kæmpe om mandel, og gemme dem for de andre, hvis man har den, for de spiser sig som regel mætte.
Jeg kan se farmor peger der hvor mandel er, når jeg får min potion, det er egentlig lidt snyd.. Alle vidste jeg havde den nu, men de blev overrasket, da de ser at også oldemor sidder med en halvdel, som hende og jeg deler mandelgaven..

Det er blevet sent, og vi er er prop mætte, vi sidde ude i køkkenet og spiller nogen spil, mens de små er hoppet ind i leget rummet, ja undtagen den mindste, han vil bare gerne snart have sine julegaver.

Men farmor og farfar er de eneste der er inde i stuen, farfar skal tænde lys på juletræet og lægge gaverne under træet, også må vi komme ind.

Vi starter alle sammen med at synge julesange mens vi går rundt om juletræet, og til sidt synger vi dejlig er jorden. Inden der er nogen der får gaver, læser farfar et juleevangelium op.

Når vi åbner julegaver hos farmor og farfar, er der kun en der giver gaverne til de rette ejere, og de yngste starter, og til sidst de ældre, vi starter med at åbne en gave hver, så vi alle kan se, hvad vi får. De eneste der er undtaget er de små, da de ikke kan vente.

Ellers er det bare julehygge, med juleslik og farmors hjemmebagte julekager, og vi takker hinanden for julegaverne.

Sådan var min jul, da jeg var mindre.

Min barndoms juleminder hænger i høj grad sammen med min far. Han var et menneske, som virkelig elskede julen, med alle traditionerne. Men især var det koncentreret om selve juletræet. Træet blev hentet i god tid inden juleaften, men kom først ind lillejuleaften. Vi havde en muret veranda, hvor der ikke var varme, og som derfor var lukket af om vinteren. Her blev juletræet sat ind på en gammeldags træfod, og så blev døren lukket, og vi børn måtte ikke kigge derind, før døren blev slået op juleaften. Det var far, og senere også min storebroder, der pyntede træet om formiddagen juleaftensdag.

Dengang foregik julen på den måde, at min søster og jeg var tidligt oppe og blive badet, så fik vi det fine, nye juletøj på, og så var det bare om at vente, mens de voksne lavede julemad, og alle de andre forberedelser, der skulle klares.
Hele huset duftede af jul, en blanding af gran-lugt, og duften fra køkkenet. Også duften af appelsin blandede sig med de andre dufte. Dengang fik vi kun appelsiner til jul, sammen med dadler og figner, nødder og godter, alt sammen ting, som man ikke kunne købe hele året, som man kan nu.

De fleste år samledes hele familien i julen, mine ældre søskende kom hjem, og farfar og farmor kom for at holde jul med os. Men alle de voksne havde andet at se til, end at tage sig af to småpiger på denne lange juleaftensdag. Sommetider satte vi os sammen i den store, gamle lænestol, og så lærte min storesøster mig de gamle julesange. Men når spændingen blev for stor, så slæbte vi marokko-puden hen foran døren ind til alle lyksalighederne, og så skiftedes vi til at kigge ind ad nøglehullet. Vi kunne godt nok ikke se ret meget, ikke andet end at far en gang imellem gik forbi med noget i hænderne, men det var ligesom om, at spændigen var mere til at bære.

Og så, endelig, oprandt det store øjeblik, præcis kl. 18.oo, hvor alle forberedelser var klaret, og det var tid til at gå til bords. Julemaden bestod altid af både and og flæskesteg, for vi var mange om bordet. Middagen var selvfølgelig også lang for os børn, men vi vidste, at nu nærmede det store øjeblik sig. Dengang havde man jo ikke opvaskemaskine, så opvasken skulle også klares, det var kvinder og børn, der sørgede for det, imens mændene tændte lysene på juletræet.

Og så – endelig – blev døren ind til juletræet åbnet. Det stod der i al sin glans, med stjerne i toppen, med lys og dannebrogsflag, og ikke mindst med fe-hår over det hele. Min far var meget dygtig til at få bredt fe-håret ud, så det lignede tåge ud over det grønne træ og de røde flag, og hvert eneste år, syntes jeg, at det var det skønneste træ, jeg nogensinde havde set.

Så blev der danset om træet, mens vi sang julens sange, mange sange, og i deres fulde længde. Selv nu, omkring 50 år senere, kan jeg stadig høre for mig, hvordan min far rullede på r-erne i “det kimer nu til julefest”.
Efter “Højt fra træets grønne top”, uddelte min bror så julegaver. Dengang fik man jo ikke så mange gaver, og heller ikke så store, men selvfølgelig var man spændt til bristepunktet. Min storebror, Jørgen, elskede at dele gaver ud, særlig dem, han selv havde købt. Når han så, at man blev glad, så lyste hans øjne om kap med julelysene.

Efter spændingen var udløst, så var det tid til kaffe og godter, og som regel en sodavand. Og så var den dejlige, lange dag ved at være slut. Men julen varede længe dengang, for der var ikke mange, der havde bil, og det tog lang tid med toget, så når man kom hjem for at holde jul, så blev man til efter nytår.

Nu er mange år gået, og det meste af familien er væk, men jeg tænker stadig tilbage på barndommens jul med glæde. Dejlige minder kan man tage frem og tænke på mange gange, uden at de bliver slidt op, og jeg håber, at også mine børn har fået nogle gode ting at tænke tilbage på.

I dagene op til jul tog vores far altid os piger med op i byen om aftenen for at se juleudstillingerne i byens vinduer hvilket vi var meget betaget af.

Far pyntede altid træet medens mor stod i køkkenet og vi børn klippede og klistrede julepynt og hang kravlenisser op. Efter vi havde spist tændte far de levende lys på træet og hvor var det smukt.

Vi sang alt hvad vi kunne første og sidste vers af hver sang og derefter fik vi julegaver. Træet kom først ud efter nytår og det blev kastet ud over altanen fra andensals højde og ned i gården hvor vi legede. Den dag i dag bruges vores gamle hjemmelavede julepynt stadig, men der er nu også kommet mere til fra børne/oldebørn.

Jo vi havde skam en dejlig og tryg jul.